Nægtelse af momsfradrag for udgifter til underleverandører grundet manglende dokumentation og mistanke om kædesvig

Sagen vedrørte en murervirksomhed, der klagede over Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvaret med 563.279 kr. for perioden 1. januar 2020 til 30. september 2022. Forhøjelsen skyldtes, at styrelsen nægtede fradrag for købsmoms af udgifter til to underleverandører, da fakturaerne blev anset for at være fiktive og manglede dokumentation for de reelle leverancer.

Virksomheden havde bogført udgifter til to underleverandører, [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS (reelt [virksomhed5] ApS), for i alt 2.249.651 kr. ekskl. moms, svarende til den nægtede moms på 563.279 kr.

Forhold vedrørende underleverandørerne

[Virksomhed2] ApS:

• Var taget under tvangsopløsning og senere konkurs.
• Ikke registreret med ansatte i samhandelsperioden, på trods af fakturering af arbejdskraft.
• Angav ikke moms, indberettede ikke løn og benyttede et stort antal bankkonti, herunder konti tilhørende virksomheder, der ifølge Skattestyrelsen indgik i svig.
• Fakturaerne var vage (f.eks. "OPBAKNING AF GULV ACONTO"), uden specifikation af hvem der udførte arbejdet eller hvornår.

[Virksomhed3] ApS / [Virksomhed5] ApS:

• CVR-nummeret tilhørte [virksomhed5] ApS, som var registreret med en branchekode (fremstilling af fodtøj), der ikke stemte overens med de fakturerede murer-ydelser.
• Selskabet var opløst efter erklæring.
• Har ikke angivet salgsmoms eller haft ansatte i samhandelsperioden.
• Betaling for de 33 fakturaer gik til bankkonti, der tilhørte [person5], som ikke havde selskabsretlige ejerandele i selskabet.
• Fakturaerne indeholdt kun beskrivelsen "Arbejde udført" og manglede oplysninger om omfang, art, sted og tidspunkt for arbejdets udførelse.

Virksomheden fastholdt, at arbejdet var reelt, og henviste til et tidligere lærerforhold mellem indehaveren ([person1]) og [person5], hvilket skulle sikre kendskab til arbejdskraftens kvalitet. Virksomheden mente at have handlet i god tro og henviste til byretsdommen SKM2021.625.BR, hvor retten anerkendte fradrag trods mangelfuld dokumentation, da arbejdet blev anset som et naturligt led i virksomhedens drift, og betalingerne var sket via bankoverførsel.

Skattestyrelsen argumenterede for, at virksomheden vidste eller burde have vidst, at transaktionerne var et led i momssvig (kædesvig), og henviste til EU-domspraksis (EU-dom C-439/04 (Axel-Kittel)).

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.