Tabsfradrag på arvede værdipapirer i uskiftet bo: Successionsprincippet overfører afdødes manglende oplysningspligt

Sagen omhandlede Landsskatterettens vurdering af, hvorvidt en efterlevende ægtefælle i et uskiftet bo var berettiget til tabsfradrag ved salg af arvede, børsnoterede værdipapirer (aktier, obligationer og investeringsbeviser) fra et depot i Schweiz. Skattestyrelsen havde nægtet fradrag for de samlede tab på 343.508 kr. (2020), da den afdøde ægtefælle ikke havde opfyldt den lovpligtige oplysningspligt om anskaffelsessum og -tidspunkt på erhvervelsestidspunktet i 2017.

Skattestyrelsens Argumenter

Skattestyrelsen fastholdt, at da boet blev behandlet som et uskiftet bo, indtrådte klageren i afdødes skattemæssige stilling (universalsuccession) jf. Dødsboskatteloven § 59, stk. 1. Dette betød, at klageren også overtog den afdødes fortabte ret til tabsfradrag, da oplysningspligten fastsat i Aktieavancebeskatningsloven § 14, stk. 1 og Kursgevinstloven § 15, stk. 1 ikke var overholdt.

Skattestyrelsen afviste klagerens henvisning til undtagelsesbestemmelsen for dødsboer (Aktieavancebeskatningsloven § 14, stk. 5), da denne bestemmelse kun finder anvendelse i forbindelse med indlevering af boopgørelsen, hvilket ikke er relevant for et uskiftet bo.

Klagerens Argumenter

Klageren argumenterede for, at:

• Skattestyrelsen reelt havde modtaget alle oplysninger om værdipapirerne i forbindelse med indlevering af boopgørelsen og selvangivelsen for boet i 2018.
• Oplysningspligten burde først indtræde for klageren i forbindelse med udlægget, og at oplysningerne dermed var fremlagt rettidigt i henhold til fristforlængelsesreglen for dødsboer.
• Successionsprincippet ikke burde udstrækkes til at gælde oplysningspligten, især da værdipapirerne blev erhvervet af afdøde forud for ægteskabet.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst (aktieavancer, kursgevinster og kapitalgevinster). Retten fandt, at:

1. Universalsuccession: Da boet blev behandlet som et uskiftet bo, indtrådte klageren i afdødes skattemæssige stilling i henhold til Dødsboskatteloven § 59, stk. 1. Dette medførte, at klageren også overtog afdødes fortabte ret til tabsfradrag, som skyldtes den manglende opfyldelse af oplysningspligten ved erhvervelsen i 2017.
2. De særlige fristforlængelsesregler i og tilsvarende bestemmelser for obligationer og investeringsbeviser, kan ikke ses at have til formål at udgøre en undtagelse fra successionsprincippet i DBSL § 59.