Search for a command to run...
Dato
22. juni 2024
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20240944225
Dokument
Relaterede love
Sagen udspringer af en omfattende artikel- og podcastserie hos B.T. med titlen ”Skåret i stykker”, som satte fokus på en navngiven dansk plastikkirurgs arbejde i Danmark og Sverige. Mediet beskrev gennem en række patientfortællinger, hvordan kirurgen angiveligt havde efterladt patienter med alvorlige komplikationer og skader efter kosmetiske indgreb. En central del af dækningen inkluderede udtalelser fra sundhedsministeren, der udtrykte forfærdelse over sagen i et svar til Folketingets Sundhedsudvalg.
En af de mest fremtrædende kilder i dækningen var en navngiven kvindelig patient, som stod frem med både navn og billeder af sit forløb. Hun rettede en skarp kritik mod kirurgen og indgav en formel klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over den behandling, hun havde modtaget. Kirurgen argumenterede imidlertid for, at dækningen var manipulerende, og at hans tavshedspligt hindrede ham i at forsvare sig effektivt over for offentligheden.
De juridiske spørgsmål i sagen drejer sig om:
Kirurgen anførte, at B.T. bevidst undlod at forbinde den positive afgørelse i disciplinærnævnet med den tidligere så profilerede patient for at opretholde et ensidigt kritisk billede af hans virke.
Pressenævnet udtaler kritik af B.T. for tilsidesættelse af god presseskik i forbindelse med artiklen ”Efter patientklage: Omstridt kirurg slipper for kritik”. Nævnet vurderer, at det var utilstrækkeligt, at mediet ikke navngav den pågældende patient i artiklen om disciplinærnævnets afgørelse.
Nævnet lægger vægt på, at den pågældende patient havde fungeret som en ”frontfigur” i B.T.s omfattende dækning og var stået frem med fuldt navn og billeder for at kritisere kirurgen. Da Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn efterfølgende traf afgørelse om, at kirurgen havde udvist tilstrækkelig omhu, og at behandlingen af netop denne patient var korrekt, burde B.T. have oplyst hendes navn. Ved at undlade dette fik læserne ikke mulighed for at forbinde den positive afgørelse med de tidligere meget kritiske artikler.
Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere dækningen af sundhedsministerens udtalelser. Selvom ministeren udtalte sig i generelle vendinger i et svar til et udvalgsspørgsmål, skete det på baggrund af en direkte henvisning til B.T.s artikelserie om den specifikke kirurg. Der var således dækning for at anvende citaterne ”rystet” og ”skamferet” i artiklen, jf. .
Nævnet understreger desuden, at spørgsmål om databeskyttelse falder uden for nævnets kompetence og hører under Datatilsynet, jf. Medieansvarsloven § 43.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte

Sagen vedrører en artikel bragt på bt.dk i maj 2016, hvor en landskendt advokat fejlagtigt blev sat i forbindelse med det omfattende læk af dokumenter fra Panama, kendt som "Panama Papers". BT bragte en nyhed med advokatens navn og et billede af ham, under overskriften om at han optrådte i de kontroversielle papirer.
BT havde foretaget en søgning i den offentliggjorte database fra det internationale konsortium af undersøgende journalister (ICIJ). Ved søgning på navne fra Danmark fandt mediet advokatens navn og publicerede på den baggrund artiklen med et billede af klageren foran Højesteret. Det viste sig imidlertid efterfølgende, at der var tale om en navneforveksling, idet det var advokatens bror, der optrådte i databasen og ikke advokaten selv.
Da fejlen blev opdaget, ændrede BT artiklens overskrift, fjernede billedet af advokaten og indsatte en underrubrik, hvor fejlen blev beklaget. Der blev dog ikke bragt en selvstændig nyhedsartikel om rettelsen i mediets løbende nyhedsstrøm.
Klageren anførte, at omtalen var agtelsesforringende og skadelig for hans advokatvirksomhed. Han pegede desuden på, at ICIJ-databasen indeholder en eksplicit advarsel om, at mange personer kan have samme navn, og at identiteten bør bekræftes via adresser eller andre data, før man drager konklusioner. Klageren mente ikke, at BT havde foretaget tilstrækkelig kontrol af oplysningerne eller forsøgt en reel skadesbegrænsning.
BT erkendte fejlen og forklarede, at de forgæves havde forsøgt at kontakte advokaten på telefonnumre fundet via nummeroplysningen før publicering. Mediet mente, at de ved hurtigt at opdatere artiklen med en beklagelse og foretage en personlig undskyldning fra chefredaktøren havde handlet korrekt for at rette op på fejlen.

I januar 2015 bragte dagbladet BT samt deres onlineportal bt.dk en række artikler, der omhandlede en fars femårige kamp ...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en tiltalt i en større straffesag vedrørende bedrageri for ca. 80 millioner kroner samt afp...
Lovforslag om skærpet straf for ulovlig omskæring, tværkommunalt samarbejde, ændret rapporteringspligt og ophævelse af årsberetning