Den frie tildeling af CO2-kvoter i ETS-ordningen: Fortolkning af 'substitutter' for jernmalmpiller og sintret malm

Sagen omhandler en appel fra det svenske mineselskab Luossavaara-Kiirunavaara AB (LKAB) mod Europa-Kommissionens afgørelse (EU) 2021/355. Denne afgørelse afviste Kongeriget Sveriges forslag om, at LKAB's anlæg, der producerer jernmalmpiller, skulle tildeles gratis drivhusgasemissionskvoter under det produktbenchmark, der er fastsat for sintret malm i medfør af EU’s Emissions Trading System (ETS), reguleret af direktiv 2003/87/EF.

LKAB fastholdt, at jernmalmpiller og sintret malm er funktionelle "substitutter" i stålproduktionsprocessen (højovnen) og derfor bør omfattes af det samme benchmark i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 1, i ETS-direktivet. LKAB anførte, at en afvisning udgjorde en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og undergravede formålet med at fremme lavemissionsteknikker, da jernmalmpiller genererer færre emissioner end sintret malm.

Kommissionen, der blev frifundet af Retten i første instans, argumenterede for, at benchmarket for sintret malm er specifikt skræddersyet til sintringsproduktionen, og at jernmalmpiller ikke er direkte substituerbare med sintret malm på grund af væsentlige forskelle i sammensætning og produktionsmetoder. Kommissionen påpegede, at en fælles benchmark definition ville skabe betydelig ubalance for producenter af sintret malm og underminere målet om at bekæmpe kulstoflækage.

Hovedspørgsmålet for Domstolen var, om Retten begik fejl i sin fortolkning af begrebet "substitutter" i ETS-reglerne og i vurderingen af, hvorvidt Kommissionen havde overholdt sin brede skønsbeføjelse samt begrundelsespligten (artikel 296 TEUF) i forbindelse med afvisningen af Sveriges forslag.

Domstolen (Femte Afdeling) forkaster appellen i sin helhed og stadfæster Rettens dom. Dermed opretholdes Kommissionens afgørelse 2021/355, som afviste at anvende benchmarket for sintret malm på produktionen af jernmalmpiller på LKAB's anlæg.

Domstolens Vurdering af Substituerbarhed

Domstolen fastslår, at Retten med rette konkluderede, at Kommissionen, i kraft af sin vide skønsbeføjelse på det komplekse tekniske og økonomiske område, lovligt kunne fastslå, at der ikke forelå direkte substituerbarhed mellem de to produkter. Domstolen godkender Rettens faktiske vurdering baseret på tekniske forskelle:

• Forskelle i jernindhold og substrater, som adskiller de to produkter.
• Potentiel ubalance: Da sintret malm har en væsentligt højere drivhusgasintensitet end jernmalmpiller, ville en fælles benchmarkværdi medføre, at producenter af sintret malm kun fik en brøkdel af de nødvendige kvoter. Dette ville stride mod formålet med at forebygge kulstoflækage for den energiintensive sintringssektor.

Vurdering af den Administrative Procedure og Begrundelsespligt