Afslag på ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar grundet forældelse og manglende særlige omstændigheder

Sagen omhandler en anmodning fra en virksomhedsejer om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar for perioden 1. kvartal 2010 til 4. kvartal 2012. Anmodningen blev indgivet i marts 2022, længe efter den ordinære frist på tre år. Skattestyrelsen havde oprindeligt i 2013 nedsat virksomhedens købsmoms til 0 kr. grundet manglende dokumentation, og efterfølgende anmodninger om genoptagelse i 2016 var også blevet afvist.

Skattestyrelsen afslog den nye anmodning med henvisning til, at kravet for perioden 2010-2011 var forældet efter den absolutte 10-årsfrist i Skatteforvaltningslovens § 34a, stk. 4. For 2012-perioden blev anmodningen afvist, da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4 ikke var opfyldt. Der forelå ikke "særlige omstændigheder", og 6-måneders reaktionsfristen i Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 var overskredet, da ejeren havde haft kendskab til problemet siden 2013. Landsskatteretten skulle tage stilling til, om dette afslag var berettiget.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og afviste anmodningen om ekstraordinær genoptagelse for hele perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2012.

Periode: 1. januar 2010 – 31. december 2011

Landsskatteretten fandt, at et eventuelt krav vedrørende denne periode var forældet. Ifølge Skatteforvaltningslovens § 34a, stk. 4, er den absolutte forældelsesfrist for ekstraordinær genoptagelse 10 år fra angivelsesfristens udløb. For afgiftsperioden 4. kvartal 2011 udløb angivelsesfristen den 10. februar 2012. Den 10-årige forældelsesfrist udløb derfor den 10. februar 2022. Da anmodningen om genoptagelse først blev indsendt den 9. marts 2022, var kravet allerede forældet.

Periode: 1. januar 2012 – 31. december 2012

For denne periode fandt Landsskatteretten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt af to primære årsager:

1. Manglende særlige omstændigheder: Retten fastslog, at der ikke forelå "særlige omstændigheder" som krævet i Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. At have glemt et fradrag, selv hvis fejlen skyldes en rådgiver, betragtes ikke som en særlig omstændighed. Virksomhedsejeren identificeres med sin repræsentant, og dennes fejl eller forsømmelser kan ikke begrunde en fravigelse af de ordinære frister. Retten henviste i den forbindelse til praksis, herunder . At ejeren var juridisk ukyndig og stolede på sine rådgivere, ændrede ikke ved denne vurdering.