Stadfæstelse af afslag på selvangivelsesomvalg vedrørende virksomhedsordning

Sagen omhandler en klage over Skattestyrelsens afslag på en anmodning om selvangivelsesomvalg for indkomståret 2016. Klageren, der anvendte virksomhedsordningen, ønskede at fjerne en mellemregningskonto på 916.313 kr. og sin hustrus bankkonto på 631.674 kr. fra virksomhedens aktiver. Disse poster skulle i stedet anses for hævet af opsparet overskud i 2016.

Anmodningen om omvalg opstod, efter Skattestyrelsen i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse i 2017 påpegede, at klagerens mellemregningskonto med det nye selskab havde været negativ. Klagerens revisor argumenterede for, at hverken mellemregningskontoen eller hustruens bankkonto lovligt kunne indgå i virksomhedsordningen, og at fejlen burde rettes via omvalg.

Skattestyrelsen afviste anmodningen med den begrundelse, at placeringen af disse aktiver i virksomhedsordningen ikke var et reelt "valg" i lovens forstand, men en fejl. Da der ikke var tale om et gyldigt valg, kunne reglerne om omvalg i Skatteforvaltningsloven § 30 ikke anvendes. Klageren henviste til Højesteretsdommen SKM2020.14.HR og argumenterede for en udvidende fortolkning af omvalgsreglerne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om klageren kunne få tilladelse til selvangivelsesomvalg for indkomståret 2016. Omvalget vedrørte en negativ mellemregningskonto og klagerens hustrus bankindestående, som begge var medtaget i virksomhedsordningen. Klageren ønskede at få disse poster anset som hævet ud af ordningen i 2016.

Retsgrundlag og begrundelse

Landsskatteretten fastslog, at placeringen af de pågældende poster i virksomhedsordningen ikke var et resultat af et reelt selvangivelsesvalg. Retten henviste til reglerne i virksomhedsskatteloven:

• Ifølge Virksomhedsskatteloven § 1 og § 3 er det fastlagt, hvilke aktiver der kan indgå i virksomhedsordningen. Private aktiver, som hustruens bankkonto, kan ikke indgå. Der er således ikke tale om et valg, men en lovbestemt regel.
• Ligeledes følger det af Virksomhedsskatteloven § 4 a, at en mellemregningskonto skal behandles efter bestemte regler, herunder at en negativ saldo skal udlignes. Dette er heller ikke et valg for den skattepligtige.

Da der ikke var tale om et oprindeligt, gyldigt valg, som klageren havde truffet, var betingelserne for omvalg i henhold til den dagældende Skatteforvaltningsloven § 30, stk. 1 ikke opfyldt. Bestemmelsen giver kun mulighed for at ændre reelle valg, der har fået utilsigtede konsekvenser, ikke for at korrigere fejl, hvor der aldrig har eksisteret en valgmulighed.