Search for a command to run...
Dato
21. december 2024
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20241020025
Dokument
Relaterede love
Sagen udspringer af en artikel bragt på frihedsbrevet.dk den 2. maj 2024, der omhandler virksomheden [Klager] og dens modtagelse af offentlige midler til iværksætterforløb. Artiklen hævdede, at [Klager], som er stiftet af en kendt tv-personlighed, havde modtaget flere hundrede tusinde kroner i strid med Erhvervsstyrelsens regler. Frihedsbrevet baserede deres afsløring på en gennemgang af deltagerlister, hvor de mente at kunne påvise, at flere deltagere ikke opfyldte kravene til CVR-numres alder i henholdsvis "Start Up"- og "Growth"-forløbene.
I korrespondancen forud for publiceringen anførte Frihedsbrevet, at de via aktindsigt havde fundet uregelmæssigheder i [Klager]s første afrapportering til Erhvervsstyrelsen. Mediet påpegede:
[Klager] afviste kritikken og anførte, at de pågældende deltagere deltog med helt nye forretningsinitiativer, eller at der var tale om fejlregistreringer, som man allerede var i gang med at rette. Virksomheden understregede, at projekterne var underlagt revision af tredjepart, og at eventuelle fejl ville blive modregnet i det endelige tilskud. De kritiserede desuden mediet for at ignorere, at beløbet på 50.000 kr. pr. deltager inkluderede udgifter til eksterne mentorer.
Artiklen inddrog en tidligere sag fra Erhvervsstyrelsen, hvor mediet hævdede, at [Klager] var blevet afsløret i at bruge urigtige oplysninger om referencer i en ansøgning om 10,2 millioner kroner. Frihedsbrevet benyttede desuden en ekspert fra Copenhagen Business School, som vurderede, at [Klager] ikke var berettiget til de modtagne midler og burde mødes med et tilbagebetalingskrav.
Pressenævnet har udtalt kritik af Frihedsbrevet for overtrædelse af god presseskik gennem udeladelse af væsentlige oplysninger.
Nævnet fandt det kritisabelt, at Frihedsbrevet i omtalen af en tidligere sag mod [Klager] udelod en central del af Erhvervsstyrelsens konklusion. Selvom styrelsen dengang vurderede, at virksomheden havde givet urigtige oplysninger, konkluderede den samtidig, at disse oplysninger ikke havde haft betydning for tildelingen af støtte jf. administrationslovens § 17. Ved at udelade denne oplysning skabte mediet et misvisende indtryk af sagens resultat.
| Punkt | Vurdering | Begrundelse |
|---|---|---|
| Omtale af deltagere | Ikke kritik | [Klager] fik mulighed for at svare på kritikken, og deres modargumenter blev gengivet. |
| Brug af ekspert | Ikke kritik | Ekspertens udtalelser fremstod som subjektive vurderinger og ikke som en officiel myndighedsafgørelse. |
| Redigering af citater | Ikke kritik | Fjernelsen af ordet "således" ændrede ikke citatets indholdsmæssige budskab. |
| Forelæggelse | Ikke kritik | Nævnet vurderede, at [Klager] og den involverede tv-personlighed var blevet behørigt hørt. |
Frihedsbrevet er i medfør af Medieansvarsloven § 49 blevet pålagt at offentliggøre Pressenævnets kritik på deres platforme. Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på Medieansvarsloven § 34 om god presseskik, specifikt kravet om at bringe korrekt information og undgå misvisende udeladelser jf. de presseetiske retningslinjer punkt A.1. og A.3. Afgørelsen om nævnets kompetence hviler på Medieansvarsloven § 43.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte

Sagen vedrører en klage over en artikel i Sydsjællands Tidende fra januar 2016 med overskriften ”Møn-millionær boltrer sig i vindmølleland: Sådan snor han sig uden om loven”. Artiklen omhandlede en erhvervsmand, der tidligere havde været under efterforskning af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) i en sag om økonomisk kriminalitet.
Baggrunden for artiklen var en politianmeldelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet mod et vikarbureau, hvor klageren var bestyrelsesmedlem. Anmeldelsen vedrørte muligt svig med voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse (VEU) samt tilskud til befordring, kost og logi for polske ansatte i perioden 2008-2010. SØIK valgte imidlertid i november 2015 at opgive sigtelserne mod klageren. Begrundelsen var, at man ikke forventede en domfældelse, da det ikke kunne bevises, at der var afgivet urigtige oplysninger med forsæt til svig. SØIK vurderede i stedet, at der var tale om en urigtig forståelse af et komplekst regelsæt, hvilket juridisk blev betegnet som en uegentlig retsvildfarelse.
I artiklen fra januar 2016 benyttede avisen en række vendinger, som klageren fandt stærkt miskrediterende. Herunder blev det anført, at klageren ”snoede sig uden om loven”, og at polske arbejdere angiveligt kun modtog en timeløn på 21 kroner efter skat. Desuden hævdede artiklen, at klagerens firma havde modtaget op mod 100 millioner kroner i statslige tilskud.
Klageren anførte, at artiklen udgjorde et ”karaktermord” og indeholdt faktuelle fejl, der ikke var i overensstemmelse med SØIKs påtaleopgivelse. Han påpegede blandt andet, at de ansatte fik overenskomstmæssig løn, og at beløbet på 100 millioner kroner var faktuelt forkert.
Sydsjællands Tidende forsvarede artiklen med, at overskriften var dækkende for et forløb, hvor man havde udnyttet huller i lovgivningen. Avisen henviste til tidligere artikler fra Fagbladet 3F som kilde til oplysningerne om løn og tilskud, men erkendte dog senere, at beløbet på 100 millioner kroner var en fejl, da det rette beløb var 60 millioner kroner.

Sagen omhandler en anmodning fra Sydsjællands Tidende om at få genoptaget en sag vedrørende ordlyden af en offentliggøre...
Læs mere
Sagen udspringer af en konflikt mellem en malerlærling og et malerfirma, hvor firmaet valgte at ophæve uddannelsesaftale...