Stadfæstelse af påbud om forebyggelse af mobning og krav om arbejdsmiljørådgivning

Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om at stadfæste Arbejdstilsynets påbud. Nævnet vurderede, at arbejdet ikke var tilrettelagt sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, hvilket er i strid med Arbejdsmiljøloven § 38.

Nævnets begrundelse for afgørelsen

Flertallet i nævnet fandt, at der var dokumenteret systematiske krænkende handlinger, der udgjorde mobning. Nævnet lagde vægt på, at adfærden lå langt uden for, hvad der kan betragtes som acceptabel udøvelse af ledelse eller faglig feedback.

Centrale juridiske vurderinger:

• Definition af mobning: Det blev fastslået, at de beskrevne handlinger var i strid med Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 9a, da de ansatte ikke kunne forsvare sig effektivt.
• Forebyggelsespligt: Ledelsens tiltag blev anset for utilstrækkelige, da de ikke havde haft en varig effekt, og ledelsen i visse tilfælde havde undskyldt adfærden i stedet for at stoppe den.
• Rådgivningspåbud: På grund af problemets alvor og kompleksitet fastholdt nævnet kravet om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed i medfør af Arbejdsmiljøloven § 77a. Dette gælder uanset, at den pågældende medarbejder er stoppet, da institutionen fortsat har brug for at styrke sit forebyggende arbejde.

Virksomhedens argumenter og hidtidige indsats

Virksomheden klagede over afgørelsen og anførte, at de allerede havde iværksat betydelige tiltag for at sikre trivslen, herunder:

• Udarbejdelse af konkrete retningslinjer og handleplaner mod mobning.
• Gennemførelse af coachforløb og tilbud om individuelle samtaler.
• Fokus på kommunikation efter tidligere medarbejderundersøgelser.

Virksomheden fremhævede desuden, at medarbejderne på et efterfølgende personalemøde ikke mente, at mobning var et generelt problem, og at afdelingen havde en lavere jobrotation end gennemsnittet, hvilket efter ledelsens opfattelse vidnede om et stabilt arbejdsmiljø.

Juridiske spørgsmål

Det centrale juridiske spørgsmål var, om de konstaterede forhold og de divergerende oplysninger fra medarbejderne udgjorde en tilstrækkelig 'begrundet mistanke' til at kræve en formel undersøgelse ved ekstern sagkyndig bistand.