Hjemvisning af påbud om mobning på grund af manglende bevis for systematik og personrettede krænkelser

Sagen omhandler et påbud fra Arbejdstilsynet rettet mod en virksomhed vedrørende risikoen for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning. Arbejdstilsynet gennemførte flere tilsynsbesøg i begyndelsen af 2019, hvor de undersøgte det psykiske arbejdsmiljø.

Observationer og interne grupperinger

Under tilsynsbesøgene blev det afdækket, at der eksisterede markante grupperinger i virksomheden. De ansatte beskrev en splittelse baseret på anciennitet og generel trivsel, hvor medarbejderne var delt op i lejre. Denne opdeling påvirkede den daglige kommunikation, da ansatte rapporterede, at de nøje overvejede, hvad de sagde, afhængigt af hvilke kollegaer der var til stede.

Krænkende handlinger og virksomhedens tiltag

Der blev under tilsynet fremført eksempler på krænkende handlinger. Virksomheden havde forud for Arbejdstilsynets besøg iværksat visse tiltag, herunder tildeling af skriftlige advarsler til enkelte medarbejdere. Det juridiske spørgsmål i sagen centrerer sig om, hvorvidt disse konflikter og handlinger kan karakteriseres som systematisk mobning i henhold til arbejdsmiljølovgivningen, eller om der er tale om generelle samarbejdsproblemer.

Virksomheden har argumenteret for, at der er tale om specifikke udfordringer i mindre grupper, og at de skriftlige advarsler vedrørte andre forhold end mobning. Sagen rejser dermed spørgsmålet om, hvorvidt Arbejdstilsynet har godtgjort, at der er tale om systematik rettet mod specifikke personer, som ikke kan forsvare sig, hvilket er en forudsætning for at konstatere mobning efter Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 9a.

Arbejdsmiljøklagenævnet valgte at hjemvise påbuddet om mobning og ophæve det tilhørende rådgivningspåbud.

Begrundelse for hjemvisning

Nævnet vurderede, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til at fastslå, om der rent faktisk foregik mobning. For at der er tale om mobning i arbejdsmiljøretlig forstand, skal der være tale om systematiske handlinger rettet mod den eller de samme personer over tid, som de pågældende har svært ved at forsvare sig imod.

Nævnet lagde vægt på følgende mangler i oplysningen af sagen:

• Det var uklart, om de krænkende handlinger systematisk ramte de samme personer.
• Det var ikke godtgjort, om det var de samme personer, der udøvede handlingerne.
• Det var uafklaret, om konflikterne skyldtes generelle grupperinger snarere end mobning.
• Effekten af virksomhedens egne disciplinære tiltag (advarsler) var ikke tilstrækkeligt undersøgt.