Arbejdsgivers ansvar for påkørselssikring ved vejarbejde trods overholdelse af vejregler

Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om at fastholde Arbejdstilsynets strakspåbud. Nævnet vurderede, at arbejdet ikke var planlagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da de ansatte ikke var effektivt sikret mod påkørsel.

Rettens begrundelse og juridiske vurdering

Et flertal i nævnet lagde afgørende vægt på, at det er arbejdsgiverens ansvar at sikre arbejdets udførelse i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne, uanset om de generelle vejregler er fulgt. Flertallet lagde følgende til grund:

• Faktisk hastighed frem for skiltet hastighed: Det er den reelle hastighed på stedet, der er afgørende for valget af sikkerhedsforanstaltninger. Da hastigheden blev vurderet til at overstige 30 km/t, var det valgte beskyttelsesniveau utilstrækkeligt.
• Skærpet agtpågivenhed: Arbejdsgiveren skal løbende påse, at de forudsætninger, der ligger til grund for et beskyttelsesniveau (f.eks. at farten overholdes), faktisk er til stede.
• Pligt til yderligere sikring: Hvis den planlagte afmærkning viser sig utilstrækkelig grundet trafikforholdene, skal arbejdsgiveren iværksætte supplerende foranstaltninger, så de ansatte sikres effektivt efter Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 49.

"Det er arbejdsgiverens ansvar at drage omsorg for arbejdets udførelse under overholdelse af arbejdsmiljølovens regler. Dette kan betyde, at man skal beskytte over det i vejreglerne angivne niveau."

Dissens i nævnet

Der var ikke enighed i nævnet, da et mindretal på 4 medlemmer mente, at hastigheden ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. Mindretallet påpegede, at sagen udelukkende hvilede på skøn og visuelle vurderinger, selvom det havde været muligt at foretage præcise målinger. Flertallet fastholdt dog afgørelsen med hjemmel i Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.

Virksomheden påklagede påbuddet med den primære begrundelse, at de ikke mente at være den rette modtager af afgørelsen. Virksomheden anførte følgende punkter:

• Bygherren havde indgået en entreprisekontrakt med en anden entreprenør, der specifikt havde ansvaret for etablering og vedligeholdelse af de fælles adgangs- og færdselsveje.
• Strakspåbuddet burde derfor have været rettet mod den aktør, der bar ansvaret for de fælles arealer på byggepladsen.

Det juridiske kernespørgsmål er, om en arbejdsgivers generelle pligt til at sikre egne ansatte overstiger aftaler om vedligeholdelse af fællesarealer foretaget af tredjeparter.

Oversigt over de faktiske forhold ved tilsynet