Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, Tjekkiet, Kroatien, EU’s institutioner og organer, Østrig, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Gratsias
Sagen C-336/23 vedrører en præjudiciel anmodning fra Visoki upravni sud (appeldomstol i forvaltningsretlige sager, Kroatien) om fortolkningen af anvendelsesområdet for direktiv (EU) 2019/1024 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Tvisten i hovedsagen stod mellem HP – Hrvatska pošta d.d. (HP), Kroatiens statsejede postvirksomhed, og den kroatiske datatilsynsmyndighed (Povjerenik za informiranje).
HP havde modtaget en anmodning om aktindsigt i interne dokumenter, herunder bygge- og anlægskontrakter. Efter afslag på anmodningen pålagde tilsynsmyndigheden HP at udlevere oplysningerne. I den efterfølgende retssag gjorde HP gældende, at direktivet ikke var korrekt implementeret i national ret, og at de ønskede informationer var forretningshemmeligheder, der faldt uden for direktivets anvendelsesområde.
Den forelæggende ret ønskede klarhed over, om begrebet »videreanvendelse« i direktiv 2019/1024 skal fortolkes således, at det omfatter den oprindelige anmodning om aktindsigt i dokumenter, som en offentlig myndighed er i besiddelse af, eller om direktivet udelukkende regulerer betingelserne for den efterfølgende brug af dokumenterne, efter at den nationale ret til aktindsigt er blevet udøvet.
Den forelæggende ret stillede fire spørgsmål, der i essens drejede sig om, hvorvidt:
Domstolen konkluderede, at direktiv (EU) 2019/1024 skal fortolkes således, at en anmodning om aktindsigt i dokumenter, som en offentlig myndighed er i besiddelse af, ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde.
Domstolen understregede, at selvom videreanvendelse forudsætter adgang til de berørte dokumenter, er »aktindsigt« og »videreanvendelse« to klart adskilte procedurer.
»Direktiv 2019/1024 fastsætter således ikke nogen aktindsigt i dokumenter fra den offentlige sektor, men forudsætter, at der eksisterer en sådan ret i medlemsstaternes ret eller i EU-retten, således at betingelserne for aktindsigt i disse dokumenter ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde.«
Undtagelserne i direktivets artikel 1, stk. 2, litra d) og f), bekræfter yderligere, at direktivet udelukker dokumenter, der allerede er udelukket fra aktindsigt i henhold til national ret. Direktivet regulerer altså betingelserne for at genbruge information, der allerede er lovligt tilgængelig.
DatatilsynetDatatilsynet har udarbejdet en vejledende udtalelse om leverandørers hjemmel til at videregive medarbejderoplysninger til ordregiver som dokumentation for overholdelse af arbejdsklausuler i kontrakten.
Datatilsynet
DatatilsynetDette lovforslag har til formål at ændre lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, også kendt som PSI-loven. Hovedformålet er at harmonisere den danske lovgivning med EU's åbne data-direktiv ved at indføre en række undtagelser, som allerede findes i direktivet, men som hidtil ikke har været eksplicit nævnt i den danske lov. Ændringerne skal sikre klare og entydige rammer for videreanvendelse af offentlige data og træder i kraft samtidig med EU's datastyringsforordning. Lovforslaget sigter ikke mod at ændre den nuværende praksis, men at skabe juridisk klarhed.
EU-Domstolens dom fra 2023 har medført en ny praksis for indsigt i logfiler, hvilket her afklares i en sag om adgang til CPR-registrets sikkerhedslog.
Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag, hvor en virksomhed havde tilgået og downloadet e-mails fra en tidligere ansats private e-mailkonto som led i en tvist mellem parterne.
PSI-loven implementerer EU's åbne data-direktiv i dansk ret. Med EU's nye datastyringsforordning, der træder i kraft den 24. september 2023, er der opstået et behov for at præcisere anvendelsesområdet for PSI-loven. Lovforslaget indfører derfor fem undtagelsesbestemmelser fra åbne data-direktivet i den danske lov for at sikre fuld overensstemmelse og undgå juridisk tvivl.
Lovforslaget tilføjer tre nye punkter til § 2, stk. 2, som specificerer, hvilke typer af informationer der er undtaget fra lovens bestemmelser. De nye undtagelser er som følger:
| Ny Undtagelse | Beskrivelse | Eksempler |
|---|---|---|
| § 2, stk. 2, nr. 3 | Data, hvortil adgang er udelukket eller begrænset fra aktindsigt, eller begrundet i beskyttelse af følsomme oplysninger om kritisk infrastruktur. | Interne arbejdsdokumenter, oplysninger om statens sikkerhed, forsvaret, retshåndhævelse, forretningshemmeligheder samt data om kritisk infrastruktur inden for f.eks. energi og transport. |
| § 2, stk. 2, nr. 4 | Data, hvortil adgang er udelukket eller begrænset for at beskytte fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger. | Alle former for personoplysninger, hvor videreanvendelse ville være i strid med databeskyttelseslovgivningen (GDPR og databeskyttelsesloven). |
| § 2, stk. 2, nr. 5 | Logoer, emblemer og insignier. | Offentlige myndigheders og virksomheders logoer, byvåben og andre officielle kendetegn. |
Disse ændringer betyder, at PSI-loven ikke kan bruges til at kræve adgang til videreanvendelse af data, der falder ind under disse kategorier. Det understreges, at databeskyttelsesforordningen (GDPR) altid har forrang, og at enhver behandling af personoplysninger skal ske i fuld overensstemmelse med denne.
Lovforslaget medfører primært en juridisk præcisering. Ved eksplicit at undtage data, der er beskyttet af andre regelsæt (som offentlighedsloven, forvaltningsloven og databeskyttelsesloven), skabes der en klarere ramme for både myndigheder og borgere/virksomheder, der ønsker at videreanvende offentlige data. Det forventes ikke at ændre den faktiske adgang til data i praksis, men at styrke retssikkerheden.
Loven træder i kraft den 24. september 2023. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de nødvendige tilpasninger.
Patrick Breyer anlagde appel mod Den Europæiske Unions Rets dom, som delvist frifandt Det Europæiske Forvaltningsorgan f...
Læs mereEuropa-Kommissionen appellerede en dom fra Retten, der annullerede Kommissionens afslag på aktindsigt i dokumenter vedrø...
Læs mereAktindsigt i EU-dokumenter: Beskyttelse af Rådets beslutningsproces vs. offentlighedens ret til information
