Pressenævnet bekræfter redaktørens frihed til at afvise debatindlæg om psykiatri

Sagen omhandler en klage fra en aktivist og debattør over Kristeligt Dagblads beslutning om at afvise en indsendt kronik. Klageren havde indsendt et indlæg med titlen ”Kristeligt Dagblad misinformerer om psykiatri”, hvori hun rettede en skarp kritik mod avisens dækning af psykiatriområdet, herunder særligt diagnosticering af ADHD hos ældre.

Kronikkens indhold og kritikpunkter

I den afviste kronik argumenterede klageren for, at Kristeligt Dagblad førte en tendentiøs dækning ved ukritisk at anvende bestemte eksperter. Klageren anførte blandt andet:

• At diagnosen ADHD anvendes uvidenskabeligt og uden sikker evidens.
• At der mangler dokumentation for påstande om, at manglende diagnosticering fører til øget risiko for vold og tidlig død.
• At medierne vildleder befolkningen ved at sygeliggøre eksistentielle og samfundsmæssige problemer.

Parternes synspunkter

Klageren gjorde gældende, at avisens afvisning af kronikken var urimelig, da indlægget var veldokumenteret og havde stor samfundsmæssig relevans. Hun beskrev afvisningen som en form for censur, der hindrer den frie debat om et vigtigt emne.

Kristeligt Dagblad havde over for klageren begrundet afvisningen med, at kronikken indeholdt en række ikke-underbyggede påstande. Klageren mente dog ikke, at avisen i tilstrækkelig grad havde præciseret, hvilke specifikke påstande der var tale om, og fastholdt, at hendes kritik af avisens journalistik burde have været bragt.

Pressenævnet afviste klagen over Kristeligt Dagblad som åbenbart grundløs. Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på det fundamentale princip om redaktørens ret til frit at redigere sit medie.

Redaktørens redigeringsret

Nævnet fastslog, at en redaktør som udgangspunkt har ret til selv at beslutte, hvilket indhold der skal bringes i avisen. Selvom en avis i visse tilfælde kan forpligte sig til at bringe et svar eller et indlæg på baggrund af sin egen adfærd, fandt nævnet det ikke dokumenteret i denne sag, at Kristeligt Dagblad havde påtaget sig en sådan forpligtelse over for klageren.

Juridisk vurdering og konklusion

Afgørelsen blev truffet med henvisning til Medieansvarsloven § 43, stk. 2, da klagen blev anset for utvivlsomt at være uden grundlag.

Nævnet bemærkede desuden, at:

• Spørgsmål vedrørende Grundloven og eventuel censur falder uden for Pressenævnets kompetence og hører under domstolene.