Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra en kvinde over JydskeVestkystens brug af et billede i både en onlineartikel på jv.dk og i den trykte avis. Artiklen med titlen "Hængt ud: Over 5000 'synes godt om' intimt foto på Facebook" beskrev et fænomen, hvor et billede af et par i en intim situation under Sønderborg Byfest var gået viralt på sociale medier.
Under en byfest i Sønderborg fotograferede en privatperson et ungt par, hvor manden havde hånden nede i kvindens bukser. Fotografen lagde billedet på Facebook, hvorefter det blev delt og liket tusindvis af gange. JydskeVestkysten valgte herefter at skrive en artikel om hændelsen for at belyse, hvordan private øjeblikke hurtigt kan blive genstand for offentlig eksponering på internettet.
I forbindelse med artiklen bragte mediet billedet i to forskellige versioner:
Klageren anførte, at billedet var offentliggjort uden hendes tilladelse eller kendskab, og at optagelsen var ulovlig, da den havde direkte fokus på hende. Hun mente derfor, at god presseskik var tilsidesat.
JydskeVestkysten forsvarede offentliggørelsen med, at artiklen var en del af en større dækning af sociale medier, som inkluderede ekspertudtalelser og faktabokse om lovgivning. Mediet betonede, at de havde gjort sig umage for at sikre, at personerne var uigenkendelige, og at billedet udelukkende fungerede som dokumentation for den rejste problemstilling om digital udstilling.
Pressenævnet traf afgørelse om, at JydskeVestkysten ikke havde tilsidesat god presseskik ved at bringe billedet. Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, om offentliggørelsen udgjorde en krænkelse af privatlivets fred i strid med de presseetiske regler, jf. Medieansvarsloven § 34.
Nævnet foretog en konkret vurdering af de to versioner af billedet:
| Udgave |
|---|
| Eksponering |
|---|
| Nævnets vurdering |
|---|
| Fuld figur med sløring | Klager var ikke umiddelbart identificerbar for en bredere kreds, da kun ben og ryg var synlige. | |
| Web | Beskåret overkrop | Da der ikke var ansigter på billedet, var klager heller ikke her umiddelbart identificerbar. |
Nævnet understregede, at selvom klageren var fanget i en kompromitterende situation, var de redaktionelle valg i form af sløring og beskæring tilstrækkelige til at beskytte hendes identitet over for den brede offentlighed. Da billedet samtidig blev brugt som dokumentation for en artikel med klar almen interesse – nemlig de konsekvenser, det kan have at blive hængt ud på sociale medier – fandt nævnet ikke grundlag for kritik.
Spørgsmålet om, hvorvidt billedet var optaget i strid med straffeloven, blev ikke behandlet, da dette ligger uden for Pressenævnets kompetence.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.
Sagen omhandler en klage over et fotografi bragt i en artikel på bt.dk i maj 2015. Artiklen med titlen ”Kælent par til byfest hængt ud: Det er langt over stregen” satte fokus på, hvordan private optagelser fra festlige begivenheder hurtigt kan spredes på sociale medier og gå viralt.
Billedet, der dannede grundlag for artiklen, var oprindeligt taget af en privatperson under Sønderborg Byfest. Det viser en mand og en kvinde i en intim situation på et offentligt tilgængeligt område, hvor manden har hånden placeret i kvindens bukser. Da BT valgte at bringe historien som en citathistorie fra JydskeVestkysten, valgte mediet at sløre personernes ansigter, så kun overkroppen fra skulder til lår var synlig.
Mange danske hjemmesider anvender tredjepartstjenester, som potentielt kan indsamle data om de hjemmesidebesøgende uden samtykke. Digitaliseringsminister Marie Bjerre vil se på muligheden for at styrke tilsynet med cookiereglerne og stramme reglerne for offentlige myndigheders brug af tredjepartstjenester.
Justitsministeren har fremsat et lovforslag, der vil gøre det ulovligt at fremstille manipuleret seksuelt materiale – også kendt som deepfake-pornografisk materiale – uden samtykke. I dag er det kun deling af materialet, der er ulovligt.
Klageren, der er kvinden på billedet, har anført følgende punkter:
BT har over for Pressenævnet argumenteret for, at:
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen er, hvorvidt mediet har overtrådt reglerne om Medieansvarsloven § 2 ved at bringe et potentielt krænkende billede uden samtykke, set i lyset af offentlighedens interesse.
Sagen omhandler en klage fra en kvinde over en artikel bragt på lokalavisen.dk i maj 2015. Artiklen, der bar titlen ”Pil...
Læs mereSagen omhandler en klage fra hustruen til et byrådsmedlem over JydskeVestkystens brug af et arkivfoto på avisens forside...
Læs mere