Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører en klage fra en aarhusiansk forretningsmand over to artikler bragt af Ekstra Bladet i april 2015. Artiklerne beskrev klageren som en "berygtet net-fusker", der angiveligt snød kunder – herunder børn og sportsklubber – ved at modtage betaling for sportsudstyr uden at levere varerne. Ekstra Bladet baserede historien på talrige negative anmeldelser på Trustpilot, oplysninger om politianmeldelser og revisionspåtegninger, der indikerede rod i regnskaberne og manglende indberetning af moms og skat.
Klageren anførte, at artiklerne indeholdt injurierende og urigtige påstande. Han bestred brugen af ordet "fusker", da han ikke er straffet for svindel, og argumenterede for, at han ikke "gemte sig", da han kunne kontaktes via sin virksomheds supportfunktion. Derudover satte han spørgsmålstegn ved rigtigheden af antallet af negative anmeldelser og hævdede, at journalistens forsøg på at kontakte ham var utilstrækkelige eller foregik via blokerede kanaler. Han klagede desuden over, at Ekstra Bladet ikke havde slettet truende kommentarer i artiklens kommentarspor.
Ekstra Bladet forsvarede dækningen med henvisning til væsentlig samfundsmæssig interesse i at beskytte forbrugere mod nethandelssvindel. Mediet dokumenterede deres forsøg på at få en kommentar fra klageren gennem både familie, revisor og fysisk fremmøde, og fastholdt, at dækningen var baseret på faktuelle forhold om virksomhedens drift og de mange utilfredse kunder.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet. Nævnet vurderede, at udtryk som "berygtet" og "gemmer sig" fremstod som mediets egne vurderinger, og at der var tilstrækkelig dækning for at nævne, at børn var blandt de berørte kunder. Selvom angivelsen af antallet af Trustpilot-anmeldelser var en smule upræcis, fandt nævnet ikke, at det var af en karakter, der krævede kritik, da hovedkonklusionen om mange utilfredse kunder var korrekt.
I forhold til oplysningerne om politianmeldelser og myndighedernes søgelys udtalte nævnet, at det har væsentlig offentlig interesse, når en person eller virksomhed anmeldes for snyd i forbindelse med internethandel. Da der forelå dokumentation for både anmeldelser og kritiske revisionspåtegninger, var omtalen berettiget. Nævnet vurderede desuden, at Ekstra Bladet havde udfoldet tilstrækkelige bestræbelser på at forelægge oplysningerne for klageren før publicering, jf. Medieansvarsloven.
Vedrørende kommentarsporet præciserede nævnet, at uredigerede debatindlæg, som brugere selv lægger direkte på en hjemmeside, som udgangspunkt ikke er omfattet af medieansvaret. Da kommentarerne på ekstrabladet.dk var udtryk for en sådan envejskommunikation uden redaktionel udvælgelse, faldt dette punkt uden for nævnets kompetence.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.

Sagen vedrører en klage over artiklen ”Unge iværksættere sælger billige bikinier som kvalitetsvare”, som blev bragt i Metroxpress og på mx.dk i juli 2015. Artiklen beskrev en webshop, Fashionbikini.dk, der angiveligt markedsførte masseproducerede bikinier fra eBay som værende håndsyede kvalitetsvarer fra New York. Samtidig blev det beskrevet, hvordan to mandlige iværksættere udgav sig for at være to piger fra Odense.
Ifølge artiklen var det selskabet NN Marketing IVS, der stod bag webshoppen. Metroxpress baserede deres oplysninger på udskrifter fra CVR-registret, hvor klageren og en kompagnon stod anført som stiftere og direktører for selskabet. Artiklen koblede endvidere de to iværksættere sammen med tidligere sager om salg af ure med vildledende førpriser.
Udvalg om fremtidens mediestøtte anbefaler at erstatte det komplekse mediestøttesystem og dets særordninger med én samlet ordning, hvor det ikke er afgørende, om mediet udkommer som tekst, lyd, grafik, billeder eller video.
Mange danske hjemmesider anvender tredjepartstjenester, som potentielt kan indsamle data om de hjemmesidebesøgende uden samtykke. Digitaliseringsminister Marie Bjerre vil se på muligheden for at styrke tilsynet med cookiereglerne og stramme reglerne for offentlige myndigheders brug af tredjepartstjenester.
Klageren anførte i sin klage til Pressenævnet, at han var blevet ”hængt ud” på et forkert grundlag. Han gjorde gældende, at:
Metroxpress fastholdt derimod, at de havde handlet i overensstemmelse med god presseskik, idet:

Sagen omhandler en klage fra en forretningsmand over en artikel bragt på ekstrabladet.dk i juni 2015. Artiklen beskrev, ...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra et selskab og dets ejer over en række artikler bragt på eb.dk i november 2015. Artiklerne v...
Læs mere