Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en dansk fodboldscout, der var ansat i en prominent engelsk storklub, og som blev genstand for en række artikler i BT og den britiske avis The Guardian. Artiklerne beskrev, hvordan scouten havde fremsat en række udtalelser på sin offentligt tilgængelige Facebook-profil, som af medierne blev beskrevet som stødende og potentielt racistiske.
BT og The Guardian indledte et samarbejde om at undersøge scoutens aktivitet på sociale medier. Undersøgelsen afdækkede flere opslag og kommentarer, der blandt andet vedrørte:
Som følge af mediernes henvendelse til fodboldklubben med dokumentation for disse opslag, blev scouten først suspenderet og efterfølgende afskediget med henvisning til klubbens etiske kodeks.
Klageren anførte, at BT havde handlet i strid med god presseskik ved at indsamle dokumentation over en længere periode uden hans vidende. Han hævdede, at opslagene var udtryk for hans personlige politiske holdninger, og at de var taget ud af en sammenhæng. Desuden mente han, at dækningen var motiveret af personlig hævn fra en journalist, og at han ikke fik tilstrækkelig tid til at genmæle over for anklagerne før offentliggørelse.
BT afviste kritikken og anførte, at det ikke er en journalistisk opgave at advare kilder om, at de er ved at overtræde deres arbejdsgivers regelsæt. Avisen fastholdt, at oplysningerne var offentligt tilgængelige, og at klageren var blevet forelagt historien i rimelig tid via samarbejdspartneren The Guardian.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af BT i forbindelse med artiklerne. Nævnet baserede sin afgørelse på en række centrale juridiske og presseetiske vurderinger.
Nævnet lagde afgørende vægt på, at klagerens kommentarer stammede fra en åben Facebook-profil. Oplysninger på en sådan profil betragtes som offentligt tilgængelige. Da klageren bestred en stilling i en klub med stor mediebevågenhed, måtte han acceptere risikoen for, at hans ytringer kunne blive genstand for journalistisk undersøgelse.
I forhold til reglerne om forelæggelse i Medieansvarsloven § 1 og de dertilhørende vejledende regler for god presseskik, vurderede nævnet:
Nævnet understregede, at redaktøren i medfør af sin redigeringsret selv kan vælge, hvilke dele af en kildes svar der skal bringes, så længe dækningen ikke bliver ensidig eller usaglig. Da klagerens synspunkter blev gengivet i artiklerne, og da citaterne fra Facebook var korrekte, fandt nævnet ingen overtrædelse af god presseskik. Sagen blev herefter afgjort til fordel for BT.

Klager fik tirsdag medhold i, at ytringsfriheden blev krænket, da han blev dømt for at kalde politiker nazist i en sammenligning vedrørende retsvæsenet i Danmark.

Sagen omhandler en klage fra en tiltalt i en større straffesag vedrørende bedrageri for ca. 80 millioner kroner samt afpresning. Klagen er rettet mod mediet BT for en artikel publiceret på bt.dk, der beskriver de økonomiske omkostninger til forsvarersalærer og årsagerne til sagens forsinkelse.
Artiklen tog udgangspunkt i, at de tiltaltes forsvarere havde modtaget over tre millioner kroner i salær, før sagen overhovedet var påbegyndt i byretten. En væsentlig del af artiklen fokuserede på en forsinkelse af sagen på mere end 13 måneder, som ifølge artiklen skyldtes den hovedtiltaltes psykiske helbredstilstand.
Den tiltalte havde fremlagt erklæringer fra sin egen speciallæge i psykiatri, der vurderede, at han ikke var i stand til at overvære retsmøderne. Imidlertid blev Retslægerådet inddraget for at vurdere den tiltaltes tilstand, hvilket førte til en ny vurdering af hans evne til at deltage i retssagen.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.
Københavns Byret har frifundet to journalister og en chefredaktør fra Berlingske Tidende i en principiel sag om offentliggørelse af fortrolige dokumenter fra Forsvarets Efterretningstjeneste.
Klageren, repræsenteret ved sin advokat, gjorde gældende, at BT havde tilsidesat god presseskik på flere punkter:

I januar 2015 bragte dagbladet BT samt deres onlineportal bt.dk en række artikler, der omhandlede en fars femårige kamp ...
Læs mere
Sagen drejer sig om en klage over bt.dk, der i 2002 bragte en artikel med titlen ”Vred sønderjyde: HK-fejl kostede mig 2...
Læs mere