Pressenævnet frifinder BT for dækning af fodboldscouts kontroversielle Facebook-opdateringer

Sagen omhandler en dansk fodboldscout, der var ansat i en prominent engelsk storklub, og som blev genstand for en række artikler i BT og den britiske avis The Guardian. Artiklerne beskrev, hvordan scouten havde fremsat en række udtalelser på sin offentligt tilgængelige Facebook-profil, som af medierne blev beskrevet som stødende og potentielt racistiske.

Baggrund og faktiske omstændigheder

BT og The Guardian indledte et samarbejde om at undersøge scoutens aktivitet på sociale medier. Undersøgelsen afdækkede flere opslag og kommentarer, der blandt andet vedrørte:

• Politiske emner og grænsekontrol i Danmark.
• Kommentarer om muslimer og islam.
• Billeder og sarkastiske bemærkninger om offentlige personer.

Som følge af mediernes henvendelse til fodboldklubben med dokumentation for disse opslag, blev scouten først suspenderet og efterfølgende afskediget med henvisning til klubbens etiske kodeks.

Parternes påstande og argumenter

Klageren anførte, at BT havde handlet i strid med god presseskik ved at indsamle dokumentation over en længere periode uden hans vidende. Han hævdede, at opslagene var udtryk for hans personlige politiske holdninger, og at de var taget ud af en sammenhæng. Desuden mente han, at dækningen var motiveret af personlig hævn fra en journalist, og at han ikke fik tilstrækkelig tid til at genmæle over for anklagerne før offentliggørelse.

BT afviste kritikken og anførte, at det ikke er en journalistisk opgave at advare kilder om, at de er ved at overtræde deres arbejdsgivers regelsæt. Avisen fastholdt, at oplysningerne var offentligt tilgængelige, og at klageren var blevet forelagt historien i rimelig tid via samarbejdspartneren The Guardian.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af BT i forbindelse med artiklerne. Nævnet baserede sin afgørelse på en række centrale juridiske og presseetiske vurderinger.

Offentlig tilgængelighed og medierelevans

Nævnet lagde afgørende vægt på, at klagerens kommentarer stammede fra en åben Facebook-profil. Oplysninger på en sådan profil betragtes som offentligt tilgængelige. Da klageren bestred en stilling i en klub med stor mediebevågenhed, måtte han acceptere risikoen for, at hans ytringer kunne blive genstand for journalistisk undersøgelse.

Vurdering af forelæggelsespligten

I forhold til reglerne om forelæggelse i Medieansvarsloven § 1 og de dertilhørende vejledende regler for god presseskik, vurderede nævnet: