Search for a command to run...
Dato
21. februar 2025
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20250914125
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra restauranten Pomodoro D'Oro over en madanmeldelse bragt i Politiken under titlen ”Madanmelder: Det er jo sindssygt, at det her er Københavns bedste restaurant”. Anmeldelsen tog udgangspunkt i, at restauranten på det tidspunkt var rangeret som nummer ét i København på rejseportalen Tripadvisor.
Restauranten har klaget over flere forhold i artiklen, herunder faktuelle fejl, krænkende personomtale og brug af billeder uden samtykke. Klagepunkterne kan opsummeres i følgende kategorier:
| Kategori | Beskrivelse af klagepunkt |
|---|---|
| Prisangivelser | Klager anførte, at prisen på pizzaer var angivet forkert (173-218 kr. mod korrekt 173-294 kr.), hvilket skaber forkerte forventninger hos gæster. |
| Fakta vs. vurdering | Klager mente, at påstanden om, at der måtte være ”sure gæster, der ikke har skrevet noget”, blev præsenteret som et faktum uden dokumentation. |
| Personaleomtale | Klager kritiserede beskrivelsen af restaurantens ”boss”, herunder kommentarer om påklædning, hårbånd og læbestift, som irrelevant for madanmeldelsen. |
| Billedmateriale | Klager anførte, at Politiken havde bragt billeder af gæster og ansatte i den digitale udgave uden at have indhentet tilladelse. |
Politiken har over for Pressenævnet anført, at prisen blev rettet hurtigt efter publicering, og at der i øvrigt gælder vide rammer for frisprog i anmeldelser, hvor personlige indtryk af både mad, atmosfære og personale er centrale elementer.
Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af Politiken i forbindelse med madanmeldelsen. Afgørelsen er truffet med henvisning til Medieansvarsloven § 43 og de tilhørende retningslinjer for god presseskik.
Nævnet konstaterer, at selvom prisangivelsen var upræcis, er der tale om en mindre væsentlig fejl i den samlede sammenhæng. Da Politiken rettede fejlen både digitalt og i den trykte avis kort efter, findes der ikke grundlag for kritik. Vedrørende udtalelsen om ”sure gæster” vurderer nævnet, at dette klart fremstår som skribentens subjektive vurdering og ikke som en faktisk oplysning.
Nævnet lægger vægt på, at der i madanmeldelser skal indrømmes en høj grad af frisprog. Beskrivelsen af restaurantens indehaver og hendes fremtræden falder inden for disse rammer, da en anmelder har ret til at beskrive sin subjektive oplevelse af både betjening og stemning. Dette ligger inden for mediets redigeringsret i medfør af Medieansvarsloven § 34.
Pressenævnet udtaler ikke kritik af billederne, da en restaurant i åbningstiden betragtes som et frit tilgængeligt sted. Selvom medier skal udvise varsomhed med billeder af enkeltpersoner, vurderer nævnet ikke, at de anvendte stemningsbilleder var i strid med god presseskik, især da Politiken fjernede billederne efter anmodning fra klager.
Samlet set vurderes artiklen at holde sig inden for de rammer, der gælder for subjektive anmeldelser og kommenterende journalistik.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte

Sagen omhandler en artikel bragt på politiken.dk i december 2015 med titlen ”Ugen på nettet: Surt opstød fra en DF-vælger gik viralt – men viste sig at være snyd”. Artiklen beskrev et opslag på sociale medier fra en profil under navnet ”Hanne Pedersen”, der fremsatte kritiske påstande om muslimers kø-kultur i supermarkedskæden Føtex. Opslaget tiltrak sig massiv opmærksomhed og blev genstand for satire og medieomtale.
I artiklen kædede Politiken profilen sammen med en navngiven person ved at kigge på profilens brugernavn. Avisen identificerede klageren med navn, erhverv som landmand på Djursland, hans personlige hjemmeside samt hans politiske tilhørsforhold til Enhedslisten. Det blev i artiklen konkluderet, at der var tale om et ”internet-hoax” udført af klageren.
Klageren anførte, at han uretmæssigt blev anklaget for falskneri, og at der findes flere personer med hans navn på Facebook. Han kritiserede, at mediet ikke havde kontaktet ham før offentliggørelsen, hvilket et andet medie ellers havde gjort i samme anledning. Efter klagerens henvendelse foretog Politiken flere ændringer i artiklen:
Politiken erkendte, at man havde en selvstændig pligt til at forelægge historien for klageren før publicering, og at det var en fejl, at dette ikke skete. Klageren mente dog ikke, at rettelserne var tilstrækkelige, da de oprindelige læsere ikke nødvendigvis ville se dem, og han ønskede derfor et egentligt genmæle eller en mere markant berigtigelse.

Sagen udspringer af en konflikt mellem en malerlærling og et malerfirma, hvor firmaet valgte at ophæve uddannelsesaftale...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en filmproducent over en række artikler bragt på bt.dk og i BT i henholdsvis 2013 og 2015. ...