Manglende dokumentation for momsfritagelse ved EU-varesalg og eksport

Sagen omhandler en afgørelse, hvor Skattestyrelsen forhøjede et selskabs momstilsvar for 4. kvartal 2020 med 213.532 kr. Selskabet havde angivet salg til andre EU-lande og tredjelande som momsfrit, men Skattestyrelsen fandt, at dokumentationskravene for momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1 ikke var opfyldt. Selskabets bogføring blev anset for mangelfuld, idet der ikke var ført særskilte konti for EU-salg og eksport, og der var sket sammenblanding med direktørens private økonomi.

For salg til andre EU-lande manglede selskabet dokumentation for, at varerne fysisk var transporteret ud af Danmark, og indberetningen til VIES-systemet var ufuldstændig. For eksport til tredjelande (Norge og Schweiz) var salgene enten ikke angivet i eksportsystemet, eller udførselsangivelserne var udstedt med et andet selskab som eksportør. Skattestyrelsen godkendte kun en mindre del af eksportomsætningen.

Derudover nægtede Skattestyrelsen fradrag for købsmoms på 3.190 kr. vedrørende en faktura, som var dateret i januar 2021 og dermed ikke kunne henføres til den pågældende momsperiode (4. kvartal 2020), selvom datoen var forsøgt ændret med håndskrift.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på alle punkter.

Salgsmoms

Landsskatteretten fastslog, at bevisbyrden for, at betingelserne for momsfritagelse er opfyldt, påhviler selskabet. Retten fandt, at selskabet ikke havde løftet denne bevisbyrde.

• Eksport til tredjelande: For salg til lande uden for EU fandt retten, at selskabet ikke kunne anvende momsfritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 5. Begrundelsen var, at de fremlagte udførselsangivelser angav et andet selskab som eksportør, og at øvrige salg ikke var angivet i eksportsystemet.

• Salg til andre EU-lande: For salg til andre EU-lande fandt retten, at selskabet ikke opfyldte betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Selskabet havde ikke fremlagt dokumentation for, at varerne var transporteret til et andet EU-land. Desuden var indberetningen til VIES-systemet mangelfuld, og regnskabet levede ikke op til kravene i momsbekendtgørelsen om særskilte konti for EU-salg.

Retten konkluderede, at de fremlagte fakturaer ikke i sig selv var tilstrækkelig dokumentation. Derfor skulle der betales dansk moms af salgene i henhold til momslovens § 4.