Fortolkning af undtagelsen for skibsaffald efter havari: Anvendelse af anmeldelsespligten ved delvis losning i sikker havn

Domstolen tog stilling til, hvorvidt undtagelsen fra anmeldelsespligten for overførsel af affald, der er opstået om bord på et skib som følge af et havari, fortsat gælder, efter at en del af affaldet er losset i en sikker havn. Sagen udspringer af en tvist mellem delstaten Niedersachsen (Tyskland) og rederiet Conti 11. Container Schiffahrts-GmbH & Co. KG MS »MSC Flaminia« vedrørende erstatning for tab lidt som følge af påbuddet om at gennemføre en procedure med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke (PWNC).

Skibet MSC Flaminia havde i 2012 lidt et alvorligt havari med brand og eksplosioner på åbent hav. Efter bugsering til den tyske havn Wilhelmshaven krævede de tyske myndigheder (Land Niedersachsen), at der blev iværksat en PWNC-procedure for det resterende farlige affald (metalskrot, slukningsslam og lastrester), som skulle overføres sammen med skibet til et reparationsværft i Rumænien.

Conti hævdede, at dette affald var undtaget fra Forordning (EF) nr. 1013/2006 (Affaldstransportforordningen) i henhold til artikel 1, stk. 3, litra b), som udelukker overførsel af affald opstået om bord på skibe, indtil det losses med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse. Selvom en del af slukningsvandet var blevet losset, mente Conti, at undtagelsen stadig gjaldt for det resterende affald, der var en integreret del af skibet.

Den forelæggende ret, Oberlandesgericht München, ønskede afklaret, om en så bred fortolkning af undtagelsen er gyldig, da den kunne stride mod målene i Baselkonventionen, som EU er bundet af, navnlig konventionens krav om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald.

Domstolen fastslog, at artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 skal fortolkes restriktivt og i overensstemmelse med Baselkonventionen.

Ophør af undtagelsen ved delvis losning

Domstolen afgjorde, at undtagelsen for affald opstået ved skibshavari ophører med at gælde, når blot en del af affaldet er blevet losset i en sikker havn med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse. Overførslen af det resterende affald, der er tilbage på skibet, skal derfor underlægges PWNC-proceduren.

• Undtagelsen i artikel 1, stk. 3, litra b), er begrundet i den initiale praktiske vanskelighed og uforudsigelighed ved havariet på åbent hav, hvilket umuliggør rettidig indhentning af anmeldelsesoplysninger.
• Når skibet har anløbet en sikker havn, og der er foretaget losning af dele af affaldet, er denne umulighed ikke længere til stede. Rederiet har da haft mulighed for at skaffe sig de nødvendige oplysninger om affaldets mængde og art.
• En fortsat udelukkelse fra PWNC-proceduren for det resterende affald efter delvis losning ville skabe et hul i overvågningen og fratage forordningens kontrolordning enhver effektiv virkning, hvilket strider mod miljøbeskyttelsesmålene i både forordningen og Baselkonventionen.