Avisens redaktionelle frihed: Pressenævnets vurdering af forkortet læserbrev om Putin

Parternes synspunkter

Klageren mente, at redigeringen ændrede hans holdning til det modsatte i afslutningen af brevet, og at han derfor ikke længere kunne lægge navn til indholdet. Han argumenterede for, at avisen burde have afvist indlægget frem for at foretage så indgribende ændringer i hans præcise ordvalg.

Kristeligt Dagblad forsvarede redigeringen med henvisning til deres faste pladsbegrænsninger på debatsiderne. Avisen anførte, at de altid oplyser om deres ret til at redigere og forkorte indlæg, og at de i dette tilfælde havde handlet nænsomt for at bevare læserbrevets grundlæggende synspunkt.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Kristeligt Dagblad for tilsidesættelse af god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34.

Redaktørens redigeringsret

Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet. Dette indebærer, at en redaktør har vidtgående frihed til at:

• Beslutte hvilket materiale der skal bringes.
• Foretage forkortelser og redaktionelle ændringer i indsendte manuskripter.
• Vælge og fravælge kilder og citater.

Vurdering af forvanskning

Det centrale juridiske spørgsmål var, om forkortelserne havde medført en forvanskning af skribentens holdning. Nævnet vurderede, at:

• Klagerens hovedbudskab — at Putin er en "skurk", men ikke en fascist — fortsat fremstod klart og tydeligt efter redigeringen.
• De foretagne forkortelser ikke overskred de vide rammer, som et medie har til at redigere debatindlæg.
• Avisen på tilstrækkelig vis havde informeret om deres ret til at redigere i indsendte bidrag.

Som følge heraf nåede Pressenævnet frem til, at god presseskik ikke var tilsidesat, og klagen blev derfor ikke taget til følge.

Pressenævnets afgørelse om redaktionel frihed og ventetid ved offentliggørelse af læserbreve

Sagen omhandler en klage over Kolding Ugeavis vedrørende håndteringen og offentliggørelsestidspunktet for et læserbrev m...