Landsskatteretten stadfæster delvis refusion af udbytteskat til britisk investeringsfond

Landsskatteretten henviste til Højesterets dom i SKM2021.353.HR, som fastslog, at selvom kravet om at være hjemmehørende i Danmark for at opnå kildeskattefritagelse er i strid med EU-retten (TEUF artikel 63), medfører dette ikke, at hele beskatningsordningen skal tilsidesættes. Højesteret fastslog, at det kan stilles som en betingelse for udenlandske investeringsinstitutters kildeskattefritagelse, at de opfylder kravet i Ligningslovens § 16 C om at opgøre en minimumsudlodning/-indkomst. Da [Fond1] for de omhandlede indkomstår ikke havde valgt at blive kvalificeret som et investeringsinstitut med minimumsbeskatning og ikke havde opgjort en minimumsindkomst, havde fonden ikke krav på fuld refusion af de indeholdte skatter. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse om delvis refusion.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om delvis refusion af udbytteskat på 297.068,84 kr. for indkomstårene 2015-2016. Retten fandt, at [Fond1] ikke var berettiget til fuld refusion, da fonden ikke havde opfyldt betingelserne i Ligningslovens § 16 C om opgørelse af minimumsindkomst, hvilket Højesteret har fastslået som en gyldig betingelse for kildeskattefritagelse, selv efter EU-Domstolens underkendelse af hjemstedskravet.

Fondens påstand og argumenter

Fonden påstod, at de danske regler om udbytteskat var i strid med principperne om kapitalens frie bevægelighed i EF-traktatens artikel 56 (nu EUF-traktatens artikel 63). Fonden argumenterede for, at den som en UCITS-investeringsforening var sammenlignelig med danske udloddende investeringsforeninger, og at den forskellige skattebehandling udgjorde en diskrimination. Det blev anført, at:

• Betingelserne for at opnå fritagelse for skat var besværlige for udenlandske enheder.
• De danske regler pålagde udenlandske UCITS særlige krav, selvom deres aktier ikke blev udbudt til danske investorer.
• Effekten var et ringere afkast af danske aktier for udenlandske UCITS sammenlignet med danske investeringsforeninger.
• Der var ingen retfærdiggørelse for denne diskrimination, da hensynet til at sikre sammenhængen i beskatningsordningen kun er accepteret, når der er en direkte sammenhæng mellem skattefordel og udligning ved skatteopkrævning, hvilket fonden mente ikke var truet.
• Det forhold, at kun danske investeringsforeninger kan modtage et udbyttefrikort, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 31, var i sig selv diskriminerende, da det påførte udenlandske fonde meromkostninger til administration og rentetab ved ansøgning om tilbagebetaling.

Fonden henviste desuden til EU-dommen af 10. maj 2012, SGIIC SA (C-338/11), som fastslog, at visse ikke-franske investeringsforeninger var berettiget til fuld refusion af fransk udbytteskat.