Datatilsynet: IDA Forsikrings brug af kunstig intelligens til analyse af telefonsamtaler er acceptabel, men samtykkeproces skal forbedres

Dette høringsmateriale fra Arbejdstilsynet indeholder udkast til to nye bekendtgørelser, der skal regulere tilsynets brug af kunstig intelligens (AI) og håndtering af personoplysninger i samarbejde med andre myndigheder. Bekendtgørelserne udmønter de beføjelser, som Arbejdstilsynet har fået med lovforslag L 143, og har til formål at modernisere og effektivisere tilsynsarbejdet inden for rammerne af databeskyttelseslovgivningen.

Bekendtgørelse om Arbejdstilsynets anvendelse af kunstig intelligens

Formålet med denne bekendtgørelse er at skabe et klart juridisk grundlag for, at Arbejdstilsynet kan anvende AI-løsninger til at behandle og samkøre personoplysninger. Dette skal gøre det muligt at identificere og prioritere tilsyns- og vejledningsopgaver mere effektivt.

Nøglepunkter:

• Hjemmel: Giver Arbejdstilsynet ret til at foretage samkøring og behandling af personoplysninger med AI, når det er nødvendigt for tilsynets opgaver.
• Dataansvar: Arbejdstilsynet er dataansvarlig for de anvendte AI-løsninger.
• Datakategorier: Bekendtgørelsen specificerer, hvilke typer personoplysninger der må behandles. Dette omfatter en bred vifte af både almindelige og følsomme oplysninger.

• Betingelser og sikkerhed: Før AI-behandling iværksættes, skal der foretages en konsekvensanalyse for at vurdere risici for de registreredes rettigheder. Der stilles krav om passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder adgangsstyring og interne retningslinjer. Data må kun opbevares, så længe det er nødvendigt, og behovet for opbevaring skal jævnligt vurderes.

Bekendtgørelse om iagttagelse af oplysningspligten

Denne bekendtgørelse skal sikre, at Arbejdstilsynet lever op til sin oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens artikel 14, når de modtager personoplysninger fra andre offentlige myndigheder, primært politiet.

Anvendelsesområde: Bekendtgørelsen gælder i to specifikke situationer:

1. Når Arbejdstilsynet modtager materiale fra politiet, f.eks. i forbindelse med ulykkesundersøgelser og afhøringsrapporter.
2. Når Arbejdstilsynet rekvirerer politiets bistand til at udføre sine myndighedsopgaver.

Indhold:

• Formål: At informere de registrerede personer (f.eks. tilskadekomne, vidner, arbejdsgivere) om, at Arbejdstilsynet behandler deres oplysninger.
• Registreredes rettigheder: Bekendtgørelsen fastslår de registreredes rettigheder, herunder ret til indsigt, berigtigelse, sletning og indsigelse, samt muligheden for at klage til Arbejdstilsynet og Datatilsynet.
• Detaljerede datakategorier: I bilag til bekendtgørelsen er det specificeret, hvilke personoplysninger der behandles for forskellige persongrupper. Dette inkluderer bl.a. navn, CPR-nummer, helbredsoplysninger, familieforhold og oplysninger om strafbare forhold.

Ikrafttrædelse og konsekvenser

Begge bekendtgørelser forventes at træde i kraft den 1. juli 2025. Det vurderes, at forslagene ikke medfører økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.