Boligforening får alvorlig kritik for manglende overholdelse af indsigtsretten

Baggrund for sagen

Sagen drejer sig om en klage fra en beboer over, at boligforeningen [X] afslog at give indsigt i de registreringer, foreningen havde om vedkommende i forbindelse med husordenssager.

Klagen

Klager anmodede om indsigt i klageskrivelser, vidneforklaringer og dokumentation, herunder fotos, videooptagelser og overvågningsmateriale.

Boligforeningens svar

Boligforeningen afviste at give aktindsigt med henvisning til reglerne i offentligheds- og forvaltningsloven. Foreningen anførte, at klager kunne få indsigt i klageskrivelser, forklaringer og dokumentation i anonymiseret form. Boligforeningen henviste til Databeskyttelsesloven § 22, stk. 1, idet de vurderede, at klagers interesse i at få oplysninger om identiteten på de klagende beboere måtte vige for disses interesse i at sikre hemmeligholdelse af deres identitet af hensyn til deres sikkerhed.

Klagers bemærkninger

Klager anførte, at vedkommende havde ret til fuld indsigt i alle registreringer.

Boligforeningens yderligere bemærkninger

Boligforeningen beskrev, at hvis klagende beboere ikke havde ret til hemmeligholdelse, ville det få den konsekvens, at beboerne ville være tilbageholdende med at indgive berettigede klager. Dette ville føre til, at boligforeningen ikke kunne opfylde sine forpligtelser efter almenlejelovens § 80, stk. 1, om at opretholde god orden i ejendommen.

Datatilsynets afgørelse

Datatilsynet udtalte alvorlig kritik af boligforeningens [X] håndtering af klagers anmodning om indsigt.

• Datatilsynet lagde vægt på, at [X] havde afslået at give klager indsigt under henvisning til, at foreningen ikke er underlagt offentligheds- eller forvaltningslovens regler om aktindsigt, og at foreningen derved ikke har vurderet i hvilket omfang klager kunne få indsigt i hendes personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 15.
• Datatilsynet lagde endvidere vægt på, at [X] fortsat ikke ses at have besvaret klagers anmodning om indsigt.

Datatilsynet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte [X]’s vurdering af, at de omhandlede oplysninger kunne undtages fra indsigt, jf. Databeskyttelsesloven § 22, stk. 1.

• Datatilsynet bemærkede, at tilsynet ikke har særlige eller bedre forudsætninger end den dataansvarlige for at vurdere, hvilke specifikke oplysninger det er nødvendigt at undtage for at varetage et (berettiget) hensyn eller en (berettiget) interesse.