Dette lovforslag har til formål at modernisere og fremtidssikre elforsyningsloven for at understøtte den grønne omstilling og en omfattende elektrificering af samfundet. Forslaget implementerer en række politiske aftaler, herunder aftalen om en effektiv elinfrastruktur, klimaaftalen for energi og industri samt PSO-aftalen. Hovedformålet er at skabe klare rammer for elsektoren, der sikrer et energisystem i balance, høj forsyningssikkerhed og rimelige priser for forbrugerne.
Udfasning af PSO-systemet og Udligningsordningen
Lovforslaget markerer den endelige afskaffelse af PSO-systemet (Public Service Obligations) fra 1. januar 2022.
- Ophævelse af PSO-opkrævning: Bestemmelserne om opkrævning af PSO (§ 8, 8a, 8b, 9a) ophæves. Omkostningerne, der tidligere blev dækket af PSO-tariffen, vil fremover blive fuldt finansieret via finansloven.
- Slutregnskab: Der etableres et slutregnskab for PSO-systemet, som skal opgøres i 2. kvartal 2022. Der indføres en bagatelgrænse (§ 6 f), så mindre udeståender ikke fører til en efteropkrævning eller tilbagebetaling.
- Afskaffelse af udligningsordning: Udligningsordningen, hvor netvirksomheders omkostninger til tilslutning af visse VE-anlæg blev fordelt via PSO, afskaffes. For at imødegå lokale tarifstigninger i 2022 indføres en midlertidig, finanslovsfinansieret kompensationsordning (§ 6 e) for netvirksomhedernes omkostninger i overgangsperioden.
Nye Tarifregler for Elproduktion
For at fremme en mere samfundsøkonomisk hensigtsmæssig placering af nye anlæg til vedvarende energi (VE) justeres reglerne for tariffer.
- Geografisk differentiering for producenter: Lovens § 73 ændres, så det bliver tilladt for kollektive elforsyningsvirksomheder (net- og transmissionsvirksomheder) at anvende geografisk differentierede tilslutningsbidrag og indfødningstariffer over for elproducenter. Dette skal sikre, at prisen for at tilslutte sig elnettet bedre afspejler de faktiske omkostninger i det pågældende geografiske område.
- Beskyttelse af elkunder: Hovedreglen om, at geografisk differentiering af tariffer over for elkunder kun er tilladt i særlige tilfælde, bibeholdes for at beskytte forbrugerne mod store geografiske prisforskelle.
Forenkling af Krav til VE-produktion
For at lette den administrative byrde og fremme udbygningen af vedvarende energi forenkles kravene til visse elproduktionsanlæg.
- Fra bevilling til tilladelse: Det formelle bevillingskrav i § 10 for elproduktion fra anlæg som vindmøller og solceller med en kapacitet over 25 MW erstattes af et mere smidigt tilladelsessystem under § 11. Kraftvarmeværker vil fortsat være omfattet af bevillingskravet af hensyn til forsyningssikkerheden.
- Overførsel af krav: Væsentlige krav fra bevillingssystemet, såsom kravet om at ansøger skal have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet, overføres til det nye tilladelsessystem for at sikre en fortsat forsvarlig drift.
Justering af Netvirksomheders Økonomiske Regulering
Lovforslaget justerer den økonomiske regulering af netvirksomheder for at skabe bedre incitamenter.
- Leveringskvalitet: Der indføres en ny incitamentsbaseret model for leveringskvalitet (§ 69). I stedet for kun at give fradrag for dårlig kvalitet, vil netvirksomhedernes indtægtsrammer blive justeret (både op og ned) baseret på deres præstation. Justeringen vil tage udgangspunkt i den samfundsøkonomiske værdi af tabt forsyning (Value of Lost Load).
- Fusioner: Reglerne for, hvordan fusioner påvirker en netvirksomheds indtægtsramme, ændres for at modvirke, at fusioner automatisk fører til uberettigede forhøjelser af indtægtsrammen og dermed højere tariffer for kunderne.
Styrket Adskillelse og Konkurrence
Som opfølgning på en konkurrenceanalyse af elsektoren indføres en række stramninger for at sikre en klarere adskillelse mellem netvirksomhedernes monopolaktiviteter og koncernforbundne kommercielle aktiviteter.
- Funktionel adskillelse (§ 45): Klima-, energi- og forsyningsministeren får en ny, bred bemyndigelse til at fastsætte detaljerede regler om funktionel adskillelse. Dette omfatter skærpede krav til ledelsens habilitet, kompetencer og uafhængig beslutningstagning. Kravene differentieres baseret på netvirksomhedens størrelse (over/under 100.000 tilsluttede kunder).
- Interne handler (§ 46): Reglerne om, at handler mellem netvirksomheder og forbundne selskaber skal ske på markedsmæssige vilkår, præciseres. Ministeren får bemyndigelse til at fastsætte metoder for prisdannelse og krav om dokumentation, indsendelse og offentliggørelse af oplysninger om disse handler.
- Begrænsning af aktiviteter (§ 47 c): Der indføres en ny bemyndigelse, der gør det muligt at forbyde netvirksomheder at deltage indirekte (f.eks. via datterselskaber) i konkurrenceudsatte aktiviteter som elproduktion, elhandel, aggregering, energilagring og ladestanderaktiviteter.
- Dataadskillelse (§ 84 a): For at forhindre misbrug af data får ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kommercielt følsomme data i netvirksomheder skal holdes teknisk adskilt i IT-systemer.
Kunderettigheder og Andre Ændringer
- Terminologi: I hele loven erstattes begrebet 'elforbruger' med 'elkunde' for at skabe en mere præcis og moderne terminologi.
- Tilbagelevering af TV-udstyr: I lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. indføres en bemyndigelse til at pålægge udbydere af digitale tv-tjenester en pligt til at sikre, at slutbrugere omkostningsfrit kan returnere digitalt tv-udstyr, hvis det ikke er interoperabelt med andre udbyderes tjenester.
Ikrafttrædelse
Loven træder som hovedregel i kraft den 1. januar 2022. Dog bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte et senere ikrafttrædelsestidspunkt for en række af de nye bestemmelser, især dem der vedrører den økonomiske regulering og de skærpede adskillelseskrav, da disse kræver udstedelse af nye bekendtgørelser. Der er desuden fastsat en række overgangsregler, bl.a. for afslutningen af PSO-systemet og for virksomheder, der skal tilpasse sig de nye regler.
