Search for a command to run...
Dato
23. februar 2022
Eksterne links
Læs hele sagenKategorier
I slutningen af 2019 og starten af 2020 anmeldte 30 kommuner et brud på persondatasikkerheden til Datatilsynet. Bruddet skyldtes en fejl i Aula, hvor en bruger potentielt kunne tilgå en anden brugers "sikre filer", der indeholdt følsomme personoplysninger, hvis den oprindelige bruger ikke var logget ud.
Gentofte Kommune: Kommunen fremhævede, at det var svært at fastslå omfanget af uautoriseret adgang, da det krævede, at brugere handlede i strid med retningslinjerne ved at overlade ulåste computere til andre. Kommunen oplyste, at ca. 1.500 medarbejdere potentielt kunne have haft adgang til hinandens sikre filer, og at bruddet berørte 7.684 elever.
Netcompany: Netcompany forklarede, at fejlen skyldtes en programmeringsfejl under udviklingen af en ændring til loginløsningen i Aula. De anførte, at de havde gennemført omfattende tests, men fejlen ikke var blevet opdaget. Netcompany argumenterede for, at de ikke agerede som databehandler i forbindelse med udviklingen af Aula, og at databruddet kun kunne opstå, hvis brugerne undlod at logge ud.
Kombit: Kombit anførte, at Netcompany var underdatabehandler, og at Kombit ikke havde specificeret, hvordan Netcompany skulle ændre Aulas kode for at opnå den ønskede nye funktionalitet. Kombit mente, at Netcompany var nærmest til at afgøre omfanget af nødvendige tests.
Datatilsynet har lagt til grund, at der er sket en uautoriseret adgang til personoplysninger, og at der derfor er sket et brud på persondatasikkerheden, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 12.
Datatilsynet udtalte alvorlig kritik af, at Kombits behandling af personoplysninger som databehandler ikke var sket i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen § 32, stk. 1.

Kursus afholdes:
23. oktober i Vejle
4. december i Hvidovre/Roskilde
Anvendelse af AI i personaleadministrationen
Hvad betyder digitalisering for...
Denne bekendtgørelse fastsætter nye og opdaterede krav til de studieadministrative IT-systemer (SA-systemer), der anvendes på en bred vifte af danske uddannelsesinstitutioner, herunder erhvervsskoler, gymnasier, VUC, FGU og udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024 og erstatter den hidtidige bekendtgørelse fra maj 2023.
Bekendtgørelsens primære formål er at sikre, at SA-systemerne er stabile, sikre og i overensstemmelse med gældende lovgivning, især i forhold til korrekt datahåndtering, tilskudsberegning og databeskyttelse. De centrale krav er:
I forhold til den tidligere bekendtgørelse er der foretaget flere justeringer, blandt andet på baggrund af høringssvar.
| Område | Tidligere regel | Ny regel | Ikrafttrædelse |
|---|---|---|---|
| Frist for revisors underskrift | Senest 1 måned efter erklæringsperiodens afslutning | Senest 2 måneder efter erklæringsperiodens afslutning | 1. januar 2024 |
| Gyldighed af erklæring | 2 år | 2 år (uændret) | 1. januar 2024 |
Bekendtgørelsens bilag 1, "It-instruks", indeholder en omfattende liste af specifikke kontrolmål og kontroller, som SA-systemerne skal overholde. Dette dækker alt fra regelovervågning, adgangsstyring og behandling af personoplysninger til change management og tekniske grænseflader mod en lang række centrale, statslige IT-systemer, herunder:
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024. Systemrevisionserklæringer, der er udarbejdet i henhold til de tidligere bekendtgørelser fra 2022 og 2023, bevarer deres gyldighed i 2 år fra datoen for revisors underskrift, hvilket sikrer en glidende overgang for både institutioner og systemleverandører.

Sagen omhandler to sammenhængende sager anlagt af **BLUE ENERGY A/S** mod tre konkurrerende selskaber i energibranchen: ...
Læs mereForsyningstilsynet har sendt et udkast til en opdateret vejledning i høring, der omhandler netvirksomhedsbekendtgørelsen...
Forslag til Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter

Manglende uafhængighed for østrigsk databeskyttelsesmyndighed udgør traktatbrud