Datatilsynets afgørelse: Hvidovre Kommunes brug af TOPI-metoden til behandling af børns trivselsoplysninger er lovlig

Lovforslaget skaber en midlertidig juridisk ramme for at indgå velfærdsaftaler med fire udvalgte kommuner. Formålet er at "frisætte" disse kommuner fra en betydelig del af den statslige lovgivning på dagtilbuds- og folkeskoleområdet. Dette skal give øget lokalt selvstyre og skabe rum for innovation og udvikling af velfærden med det mål at forbedre kvaliteten og nærværet for borgerne. Loven er en forsøgsordning, der løber fra 15. maj 2021 til 30. september 2024.

Formål og Anvendelsesområde

Lovens formål er at give udvalgte kommuner, deres institutioner, ledere og medarbejdere større frihed til at tilrettelægge velfærdsopgaverne på dagtilbuds- og folkeskoleområdet. Forsøget er geografisk afgrænset til følgende kommuner og områder:

Generelle Bestemmelser

Loven indfører en række generelle mekanismer for at understøtte frisættelsen:

• Særlige regler: Ministre kan efter indstilling fra en af de fire kommuner fastsætte særlige regler eller ophæve eksisterende regler (f.eks. i bekendtgørelser) specifikt for den pågældende kommune (§ 3).
• Forsøgsordninger: Ministre kan anvende eksisterende forsøgsbestemmelser i anden lovgivning mere vidtgående for de fire kommuner end for landets øvrige kommuner (§ 4).
• Delegation: Kommunalbestyrelsen kan delegere sin beslutningskompetence efter denne lov til kommunens udvalg, administration eller direkte til de enkelte dagtilbud og folkeskoler (§ 5).
• Offentliggørelse: Alle beslutninger om fravigelser af lovgivning skal offentliggøres i en samlet oversigt på kommunens hjemmeside. En beslutning træder tidligst i kraft dagen efter offentliggørelsen (§ 6).
• Ingen klageadgang: Kommunens beslutninger truffet i henhold til denne lov kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. De er dog underlagt det almindelige kommunale tilsyn ved Ankestyrelsen (§ 7).

Velfærdsaftaler på Dagtilbudsområdet (§ 8)

Kommunalbestyrelserne i Helsingør og Rebild kan beslutte at fravige store dele af dagtilbudsloven. Dette giver frihed til f.eks. at nytænke den pædagogiske læreplan, sprogvurdering, forældreindflydelse og regler om frokostordninger. For private tilbud (selvejende, udliciterede, privatinstitutioner og privat dagpleje) kan fravigelse kun ske efter anmodning fra tilbuddet selv.

En række centrale rettigheder og forpligtelser kan dog ikke fraviges. Disse omfatter bl.a.:

• Kommunens overordnede ansvar for dagtilbud, forsyningspligt og tilsyn (§ 3a, stk. 1, § 4, § 5).
• Dagtilbuddenes overordnede formålsparagraf (§ 7).
• Pasningsgarantien og de økonomiske konsekvenser ved brud på denne (§ 23, stk. 1-3, §§ 24-26).
• Forældres ret til en plads i en anden kommune (§ 28).
• Grundlæggende regler om tilskud og forældrebetaling, herunder loftet på 25% egenbetaling, regler for privatinstitutioner, søskendetilskud og økonomisk friplads (§§ 31-43).
• Grundlæggende krav til private pasningsordninger, herunder krav om dansk som hovedsprog (§ 81a, § 81b).
• Regler om finansiering, tilbagebetaling af ydelser og klageadgang til Ankestyrelsen.

Velfærdsaftaler på Folkeskoleområdet (§ 9)

Kommunalbestyrelserne i Esbjerg og Holbæk kan beslutte at fravige store dele af folkeskoleloven. En central betingelse er dog, at undervisningen fortsat skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette princip, kendt fra friskoleloven, sikrer, at eleverne opnår et fagligt niveau, der giver dem samme muligheder som elever i den almindelige folkeskole.

En lang række grundlæggende rettigheder og principper kan ikke fraviges. Disse omfatter bl.a.:

• Folkeskolens formålsparagraf (§ 1).
• Kommunens overordnede ansvar for undervisning (§ 2, § 20).
• Elevers ret til specialundervisning, støtte til ordblinde, undervisning i dansk som andetsprog og anden specialpædagogisk bistand (§ 3, stk. 2, §§ 3a-4, § 5, stk. 5-6).
• Retten til vederlagsfri undervisningsmidler (§ 19, stk. 1).
• Reglerne om undervisningspligt (§§ 32-34, stk. 1).
• Forældres ret til frit skolevalg, herunder i andre kommuner (§ 36, stk. 3-4).
• Kravet om en skolebestyrelse ved hver skole (§ 42, stk. 1).
• Regler om finansiering og klageadgang (kapitel 8 og 9).

Loven giver desuden, efter ministerens godkendelse, mulighed for at:

• Ændre op til tre fag i folkeskolens afgangseksamen.
• Styrke skolebestyrelsens rolle og kompetencer.
• Lade forældre selv beslutte, om deres barns skolestart skal udsættes et år.
• Etablere en lokal model for vurdering af elevers uddannelsesparathed, som erstatter den nationale model (dog med bibeholdelse af faglige minimumskrav).

Ikrafttrædelse og Ophør

Loven træder i kraft den 15. maj 2021 (§ 10). Den er midlertidig og ophæves automatisk den 30. september 2024 (§ 11). Foranstaltninger, der er truffet over for borgere under denne lov, fortsætter efter ophørsdatoen, indtil kommunen træffer en ny afgørelse efter den almindelige lovgivning.