Pressenævnet frifinder DR for kritik af dokumentaren 'Underdanmark' om migrantarbejdere og bagmænd

Sagen omhandler en klage fra en erhvervsdrivende over DR-dokumentaren ”Underdanmark: Migranternes bagmænd”, der blev sendt i oktober 2024. Dokumentaren satte fokus på forholdene for migrantarbejdere i den danske byggebranche og undersøgte forbindelser mellem underleverandører og økonomisk kriminalitet. Klageren er ejer af to virksomheder, der fungerede som underleverandører til nedrivningsfirmaet Virksomhed A.

Dokumentarens afsløringer og centrale kritikpunkter

I udsendelsen blev det beskrevet, hvordan klagerens virksomhed angiveligt benyttede illegal arbejdskraft fra lande uden for EU, herunder Nordmakedonien og Albanien. Ved brug af en argentinsk migrantarbejder som ”muldvarp” med skjult kamera, blev det dokumenteret, at medarbejdere modtog sorte lønninger på omkring 100 kr. i timen, som blev overført direkte til konti i udlandet.

Derudover blev der rejst alvorlige spørgsmål om hvidvask og brug af fakturafabrikker. Kurator i klagerens ene selskab, som var under konkurs, udtalte i programmet, at der var sket omfattende pengeoverførsler til en kendt fakturafabrik, og at selskabet var blevet repræsenteret af en jurist kendt fra TV2-dokumentaren ”Den Sorte Svane”.

Klagerens argumenter og indsigelser

Klageren, repræsenteret ved sin advokat, gjorde gældende, at:

• Oplysningerne i programmet var ukorrekte, og at han var blevet udsat for karaktermord.
• Han var blevet svigtet og besveget af sin juridiske rådgiver, som havde misbrugt hans tillid og forfalsket dokumenter.
• DR ikke havde forelagt de kritiske oplysninger i rimelig tid, og at han pga. personlige omstændigheder og depression ikke havde set mediets tidligere henvendelser.
• Brugen af skjult kamera og en udenlandsk muldvarp var uetisk og upålidelig.
• Anvendelsen af hans private profilbillede fra Facebook var krænkende og misvisende.

Dialogen mellem parterne

DR anførte, at de gennem fem måneder havde forsøgt at kontakte klageren syv gange via mail, telefon og fysiske breve afleveret på hans adresse. Først få dage før udsendelsen reagerede klagerens advokat, men uden at give konkrete svar på kritikken, før efter programmets offentliggørelse, hvor DR efterfølgende opdaterede udsendelsen med klagerens kommentarer.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere DR og udtalte, at god presseskik ikke var tilsidesat. Nævnet lagde vægt på, at DR havde udvist betydelig ihærdighed for at opnå kontakt til klageren over en periode på fem måneder, og at forelæggelsen af de alvorlige beskyldninger dermed var sket i overensstemmelse med .