Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Denne sag omhandler de fysiske arbejdsforhold for ansatte i en kioskafdeling beliggende i et butikscenter. Omdrejningspunktet er spørgsmålet om, hvorvidt de ansatte er tilstrækkeligt beskyttet mod kulde og træk i deres daglige arbejde bag kioskdisken.
Under et tilsynsbesøg i marts måned blev det konstateret, at kioskens ansatte arbejdede under forhold præget af mærkbar kulde og træk. På tidspunktet for besøget var udetemperaturen 9 grader Celsius. Kioskdisken er placeret direkte ud til et gangareal i butikscentret, tæt på en indgangsdør, som åbnes hyppigt af centrets kunder.
| Parameter | Faktiske forhold |
|---|---|
| Udetemperatur | 9 grader Celsius |
| Placering | Nær hyppigt anvendt centerindgang |
| Opvarmning | Strålevarmere og varmeblæsere i brug |
| Beklædning | Termojakker, uldundertøj og fleecetrøjer |
Ved tilsynet blev det observeret, at der var tændt for både strålevarmere over disken og varmeblæsere på gulvet for at kompensere for kulden. De ansatte oplyste desuden, at de oplevede gener i form af træk og lave temperaturer under deres vagter.
Virksomheden har anført, at de ansatte pålægges at benytte termo- og skiundertøj som en del af deres arbejdsbeklædning for at modvirke kulden. Derudover har virksomheden gjort gældende, at de kun har instruktionsbeføjelse over deres eget kioskområde og ikke over de fælles centerarealer eller selve indgangspartiet, der forårsager trækken. Virksomheden satte desuden spørgsmålstegn ved det juridiske grundlag for de stillede krav til indretningen.
Arbejdsmiljøklagenævnet har truffet afgørelse om at fastholde Arbejdstilsynets påbud om, at virksomheden skal sikre de ansatte mod træk og kulde i kioskafdelingen. Fristen for at efterkomme påbuddet er fastsat til den 23. februar 2024.
Det er nævnets vurdering, at arbejdsstedet ikke er indrettet sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven § 42, stk. 1. Nævnet lagde afgørende vægt på observationerne fra tilsynsbesøget, herunder behovet for supplerende varmeenheder og det forhold, at de ansatte fandt det nødvendigt at bære omfattende termobeklædning for at kunne udføre arbejdet.
Nævnet adresserede specifikt virksomhedens brug af termotøj som en forebyggende foranstaltning. Det blev præciseret, at termobeklædning ikke kan træde i stedet for et sundt indeklima, medmindre det er absolut nødvendigt af hensyn til selve produktionen eller varernes holdbarhed. Da der er tale om en kiosk uden særlige temperaturkrav til varerne, skal temperaturforholdene i stedet tilpasses den menneskelige organisme gennem bygningsmæssig eller teknisk indretning, jf. principperne i Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.
Nævnet konstaterede, at Arbejdstilsynet i den oprindelige afgørelse havde anvendt mangelfulde paragrafhenvisninger. Nævnet præciserede, at de korrekte hjemler findes i bekendtgørelsens § 22, stk. 1, og § 31 om temperaturforhold. Denne fejl i sagsbehandlingen blev dog ikke anset for at have betydning for afgørelsens gyldighed, da det var utvetydigt beskrevet, at påbuddet vedrørte kulde og træk.
Afgørelsen er truffet i medfør af Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.
Fra 1. juli 2025 træder en ny lov i kraft, som skal sikre ordentlige boligforhold for ansatte, der får stillet bolig til rådighed. Arbejdstilsynet vil føre tilsyn med om boligen lever op til en række krav.



Sagen omhandler en virksomhed, der blev mødt med en afgørelse om overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne grundet dårligt indeklima i et kælderlager. Under et tilsynsbesøg i oktober 2014 konstaterede Arbejdstilsynet en markant jordslået lugt og tydelige tegn på fugtindtrængen på kælderens ydervægge. På flere områder løb der klart vand ned ad væggene, hvilket dækkede et samlet areal på omkring 10 kvadratmeter.
Det blev oplyst, at fire ansatte dagligt benyttede kælderlageret til afhentning og afsætning af varer, typisk fordelt på to daglige besøg af 5-10 minutters varighed. Virksomheden gjorde gældende, at de ikke var ansvarlige for forholdene, da de blot var lejere af lokalerne, og at ansvaret derfor måtte påhvile udlejeren.
I forbindelse med håndtering af kister har menighedsrådet ansvaret for egne medarbejdere og deres arbejdsmiljø.
Ny forskning fra NFA viser, at der er øget risiko for hjertekarsygdom eller diabetes blandt medarbejdere, der har været udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen. Man kan dog ikke med sikkerhed konkludere, at chikanen er den direkte årsag.
Virksomheden anførte yderligere to væsentlige punkter i deres klage:
Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om virksomheden kunne anses som rette modtager af afgørelsen, og om de meteorologiske forhold burde have ført til en anden vurdering af sagen.

Sagen omhandler en social virksomhed, hvor de ansatte i deres daglige arbejde har kontakt med gadesælgere. Arbejdstilsyn...
Læs mere
Sagen omhandler arbejdsmiljøforholdene i en virksomheds støberi, hvor ansatte foretager manuel håndtering af spande i fo...
Læs mere