Mangelfuld planlægning af kranløft ved materialecontainere resulterede i arbejdsulykke

Sagen omhandler en arbejdsulykke, der fandt sted den 3. maj 2023 på en byggeplads, hvor en ansat kom til skade under en løfteoperation med en kran. Ulykken opstod i forbindelse med flytning af en containerlåge, som var placeret på tværs af to materialecontainere.

Sagsforløb og faktiske omstændigheder

En ansat havde foretaget anhugning af containerlågen og var på vej ned ad en stige, da kranføreren påbegyndte løftet. Under løfteoperationen blev stigen ramt af containerlågen, hvilket bevirkede, at stigen væltede, og den ansatte faldt ned.

De faktiske omstændigheder omfattede:

• En løfteoperation af en tung byrde (en containerlåge).
• Tilstedeværelse af en ansat på en stige inden for kranens arbejdsradius under selve løftet.
• Manglende sikring af, at kraningsområdet var tømt for personer, før operationen startede.

Parternes argumenter og påstande

Virksomheden argumenterede for, at arbejdet var blevet gennemgået på et toolbox-møde samme morgen, og at de involverede medarbejdere var erfarne i at samarbejde om løft og anhugning. Virksomheden anførte yderligere:

• At den ansatte ikke opholdt sig direkte under den hængende byrde, men blev ramt af et sammenstød mellem byrden og stigen.
• At opgaven lå tæt op ad rutinepræget elementmontage, hvorfor der ikke var udarbejdet en særskilt skriftlig APV til netop denne flytning.
• At Arbejdstilsynets ændring af det juridiske grundlag undervejs i sagsbehandlingen burde medføre en ophævelse af påbuddet.

Arbejdsmiljøklagenævnet har truffet afgørelse om at stadfæste Arbejdstilsynets påbud til virksomheden. Nævnet præciserede dog påbuddets ordlyd for at tydeliggøre kravene til planlægning og overvågning.

Rettens begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet vurderede, at anvendelsen af kranen på ulykkestidspunktet ikke var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig jf. Arbejdsmiljøloven § 45, stk. 1. Den centrale begrundelse var, at løfteoperationen ikke var planlagt korrekt eller overvåget på en passende måde.

Det var afgørende for resultatet, at:

• Løftet blev udført, mens en ansat stadig befandt sig på en stige i kraningsområdet.
• Kranføreren ikke havde sikret sig, at området var frit for personer, før byrden blev sat i bevægelse.
• Manglende koordinering mellem operatørerne medførte en direkte risiko for de ansattes sikkerhed.