Frakendelse af førtidspension på baggrund af alvorlig kriminalitet og skærpelse af karantæneordninger i ydelsessystemet

Personer, der får frakendt pensionen, vil fortsat kunne søge om andre forsørgelsesydelser, såsom kontanthjælp, men vil i den 5-årige periode være omfattet af karantæneordningerne (se nedenfor).

Skærpelse og Udvidelse af Karantæneordninger

Lovforslaget forlænger den eksisterende karantæneperiode i ydelsessystemet fra 3 år til 5 år og udvider samtidig kredsen af kriminelle handlinger, der udløser karantæne.

1. Nedsættelse af Ydelser til Kontanthjælpsniveau

For en række ydelser gælder, at de i 5 år efter udstået straf højst kan udbetales på et niveau svarende til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg (mindstesats). Dette gælder for:

• Folkepension (grundbeløb og pensionstillæg).
• Ydelser efter lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse).
• Fleksløntilskud og tilskud til selvstændig virksomhed.

Denne nedsættelse gælder for domme for:

• Bandekriminalitet, vold mod børn i nære relationer, grov narkokriminalitet og særlig grov økonomisk kriminalitet (hvis idømt ubetinget fængsel eller frihedsberøvende retsfølge).
• Visse fremmedkrigerforhold (uanset straffens art).

2. Udelukkelse fra Visse Ydelser

Personer dømt for de omfattede alvorlige forbrydelser (bande, narkotika, grov økonomisk kriminalitet, vold mod børn i nære relationer og fremmedkrigerforhold) udelukkes helt fra at modtage følgende ydelser i 5 år:

• Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn.
• Dagpenge efter barselsloven.
• Sygedagpenge fra kommunen.
• Fleksydelse.
• Børne- og ungeydelse.

3. Ændringer for Fremmedkrigere

For karantæneordningen for fremmedkrigere fjernes betingelsen om, at den dømte skal have modtaget en offentlig forsørgelsesydelse i den periode, som dommen omfatter. Karantænen udløses fremover alene på baggrund af den endelige dom.

Administrative og Tekniske Bestemmelser

Administration og Monitorering:

• Udbetaling Danmark får ansvaret for at administrere frakendelsesordningen og monitorere de udvidede karantæneordninger via registersamkøring.
• Danmarks Fængsler og Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling Danmark om løsladelser og domme for de omfattede straffelovsovertrædelser.
• Perioden for monitorering af opholdskravet i lov om aktiv socialpolitik udvides fra 13 til 15 år.

Omregning af Pension:

• Der indføres nye regler i pensionslovene (§ 39 og § 38) om, at en karantæneperiode med nedsat ydelse skal medføre omregning af pensionen og dannelse af en ny opgørelsesperiode. Dette sikrer, at beregningen af pensionen sker korrekt i overensstemmelse med kalenderårsmodellen.

Karantæne ved Udeblivelse fra Retsmøde:

• Karantæneperioden for pensionister, der udebliver fra et retsmøde i en straffesag, ændres fra 12 uger til 3 måneder og regnes fra den 1. i måneden efter rettens anholdelsesbeslutning. Dette harmoniserer med den månedlige udbetaling af pension.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. februar 2026. De nye og skærpede regler, herunder frakendelse af pension og forlængelse af karantæneperioder til 5 år, finder kun anvendelse for kriminelle forhold, der er begået på eller efter denne dato.

Kontaktforløb og tilbud:

• Reglerne for jobsamtaler og tilbud gøres mere fleksible. For dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere skal der holdes individuelle jobsamtaler med mindst 75% af personerne inden for de første seks måneder. Antallet af samtaler reduceres, og kommunen får større frihed til at tilrettelægge forløbet individuelt. Den første jobsamtale skal dog fortsat holdes med alle.
• Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i kontanthjælpssystemet omfattes af de samme regler som andre kontanthjælpsmodtagere, og kravet om gentagen aktivering afskaffes.
• Tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering kan igen medregnes som ret- og pligttilbud.

Afskaffelse af ordninger og ydelser:

• Ressourceforløb og revalidering: Disse ordninger og de tilhørende ydelser (ressourceforløbsydelse og revalideringsydelse) afskaffes. Personer, der allerede er bevilget et forløb inden lovens ikrafttræden (1. februar 2026), kan dog færdiggøre deres forløb efter de hidtil gældende regler. Dette indebærer, at kommunerne ikke længere kan bevilge nye ressourceforløb eller revalideringsforløb.
• Særlig støtte: Støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde afskaffes med virkning fra 1. juli 2026. Eksisterende modtagere kan dog fortsat modtage støtten i en treårig udfasningsperiode frem til 30. juni 2029, medmindre de ophører med at modtage den ydelse, der berettigede dem til støtten.
• Jobrotation og puljen til uddannelsesløft: Disse ordninger afskaffes for at forenkle beskæftigelsessystemet og reducere administrationen. Eksisterende forløb udfases.
• Obligatorisk læse-, skrive- og regnetest: Kravet om obligatorisk læse-, skrive- og regnetest for kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse og dagpengemodtagere under 25 år uden uddannelse afskaffes. Kommunen kan dog fortsat tilbyde test efter behov.
• Ret til mentor ved overgang til uddannelse: Retten til mentorstøtte ved overgang til uddannelse for uddannelsesparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse afskaffes, men almindelig mentorstøtte er fortsat mulig.

Tværfaglig indsats og sundhedsfaglig rådgivning:

• Kravet om rehabiliteringsteams afskaffes, hvilket giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge den tværfaglige indsats. Kommunen skal dog fortsat udarbejde en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde ved vurdering af fleksjob eller førtidspension.
• Ensartet sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedskoordinator fra klinisk funktion skal fortsat indhentes, inden kommunen træffer afgørelse om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Sygemeldte:

• Sygemeldte i ansættelse, der forventes raskmeldt inden udgangen af 26. uge, skal som udgangspunkt ikke til samtaler og opfølgning i kommunen, medmindre den sygemeldte eller arbejdsgiveren ønsker det. Kommunen kan dog beslutte at iværksætte opfølgning efter en konkret vurdering.
• For øvrige sygemeldte reduceres kravet til antallet af samtaler til mindst én inden for de første seks måneder, og der gives bedre mulighed for digitale eller telefoniske samtaler. Visitationskategorierne for sygemeldte afskaffes.

Digitalisering og data:

• Der skabes bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger, så borgere kan registrere CV-oplysninger og jobsøgningsaktiviteter i kommunernes eller a-kassernes digitale løsninger, forudsat at oplysningerne synkroniseres med det fælles IT-baserede datagrundlag (DFDG).
• Der etableres et IT-baseret datagrundlag, som virksomheder kan få adgang til og anvende til bæredygtighedsrapportering og HR-formål. Samtidig etableres et supplerende datagrundlag til kommunernes virksomhedsrettede indsats.
• Der indføres hjemmel til brug af kunstig intelligens og lignende digitale løsninger i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne til at understøtte opgaveløsningen, herunder forbedring af digitalt match mellem borgere og virksomheder på Jobnet.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget forventes at medføre offentlige mindreudgifter på i alt 2,7 mia. kr. varigt fra 2030. Dette skyldes primært mindreudgifter til indsats og drift af beskæftigelsesindsatsen. Reformen forventes dog at have en negativ beskæftigelseseffekt på omkring 550 fuldtidspersoner, hvilket medfører merudgifter til forsørgelse. For borgerne forventes administrative lettelser i form af færre obligatoriske samtaler og mere fleksible digitale registreringsmuligheder.

Ikrafttrædelse

De fleste initiativer træder i kraft den 1. februar 2026, mens andre, herunder afskaffelse af særlig støtte og rehabiliteringsteams, træder i kraft den 1. juli 2026.