Rettekendelse: Berigtigelse af typografisk fejl i EU-Domstolens dom om Kommissionen mod Intel Corporations rabatordninger (Sag C-240/22 P)

Denne kendelse fra Domstolens Femte Afdeling omhandler berigtigelsen af en typografisk fejl i den engelske sprogversion af Domstolens dom af 24. oktober 2024 i appelsagen C-240/22 P, som involverer Europa-Kommissionen (appellant) og Intel Corporation Inc. (sagsøgt i første instans). Appelsagen drejede sig oprindeligt om en konkurrenceretlig tvist vedrørende Intels påståede misbrug af dominerende stilling gennem eksklusive rabatordninger.

Kendelsen blev afsagt af Domstolen på eget initiativ i henhold til artikel 154, stk. 1, i procesreglementet, der giver Domstolen mulighed for at rette fejl i dens afgørelser. Fejlen, der skulle berigtiges, var af typografisk art og befandt sig i et specifikt punkt i dommens engelske version.

Sagens parter

• Appellanten var Europa-Kommissionen.
• Forbundsrepublikken Tyskland intervenerede til støtte for Kommissionen.
• Intel Corporation Inc. var den primære modpart.

Formålet med kendelsen var udelukkende at sikre, at den offentliggjorte tekst af dommen var nøjagtig og afspejlede Domstolens reelle begrundelse, særligt i relation til Kommissionens argumenter vedrørende den økonomiske AEC-test (Average Avoidable Cost Test).

Domstolens berigtigelse af punkt 323

Domstolen (Femte Afdeling) afgjorde, at der forelå en typografisk fejl i den engelske version af dommen af 24. oktober 2024 (Kommissionen mod Intel Corporation, C-240/22 P). Berigtigelsen blev gennemført på Domstolens eget initiativ i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Domstolens procesreglement.

Den centrale berigtigelse vedrørte ordlyden af præmis 323 i dommen, som blev ændret for at præcisere Kommissionens og Tysklands indlæg vedrørende konkurrenceevne og AEC-testen.

1. Punkt 323 i dommen af 24. oktober 2024, Kommissionen mod Intel Corporation, berigtiges som følger: 'In particular, first, the Commission submits that the finding of errors vitiating the AEC test does not mean that Intel passed that test and that the contested rebates were not capable of foreclosing competition, but only that the Commission did not prove, in the decision at issue, that Intel had failed that test. In that regard, referring to its main observations on the referral of the case back to the General Court, which are based in particular on recitals 1037 and 1038 of that decision, the Commission recalls that “Intel’s measure of viable cost” adopted in that decision is that of the average avoidable cost, which is a conservative, favourable cost benchmark for Intel, since it disregards the very high fixed costs that a competitor of Intel would have to incur in order to remain a viable competitor in the long term. Thus, the fact that Intel did not fail the AEC test, taking into account the average avoidable cost, is only one consideration to be taken into account in the overall assessment that is needed to answer the question whether the contested rebates were capable of foreclosing competition. The Federal Republic of Germany adds that, in some circumstances, such as those of the present case, exclusivity agreements may cause the trading partners to be more reticent about accepting equivalent offers from competitors of their supplier due to the commitment entered into and the dependency with regard to the non-contestable share of the products purchased.'