Search for a command to run...
Dato
20. oktober 2025
Hoved Emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Selvstændig erhvervsdrivende, Lønmodtager, Kildeskat, Hæftelse, Tjenesteforhold, Udenlandsk arbejdskraft, Økonomisk risiko
Relaterede love
Sagen omhandler, hvorvidt et dansk selskab, der benyttede en tysk enkeltmandsvirksomhed ([virksomhed1]) til at udføre malerarbejde, skulle have indeholdt A-skat og AM-bidrag af de udbetalte vederlag. Kernespørgsmålet var, om arbejdet skatteretligt skulle kvalificeres som personligt arbejde i tjenesteforhold (lønmodtagerforhold) eller som selvstændig erhvervsvirksomhed.
Skattestyrelsen havde omkvalificeret forholdet til et lønmodtagerforhold for indkomstårene 2021 og januar 2022 og pålagt selskabet hæftelse for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag. Selskabet gjorde gældende, at den tyske virksomhed var lovligt momsregistreret i Tyskland, nød etableringsrettens beskyttelse, og opfyldte de fleste kriterier for selvstændig virksomhed ifølge personskattecirkulæret.
Landsskatteretten foretog en samlet bedømmelse af de faktiske forhold i henhold til kriterierne i personskattecirkulæret. Væsentlige momenter, der talte for et tjenesteforhold, inkluderede:
Retten lagde til grund, at den tyske virksomhed i forhold til selskabet reelt set kun leverede personlig arbejdskraft, og at det var selskabet, der bar den økonomiske risiko for arbejdet.
De yderligere hæftelsesbeløb for selskabet blev opgjort af Skattestyrelsen således (med A-skat beregnet som 55% af vederlaget fratrukket AM-bidrag):
| Indkomstår | Beregningsgrundlag (kr.) |
|---|
| AM-bidrag (8%) (kr.) |
|---|
| A-skat (55%) (kr.) |
|---|
| Samlet Hæftelse (kr.) |
|---|
| 2021 | 291.550 | 23.324 | 147.524 | 170.848 |
| 2022 (Januar) | 32.025 | 2.562 | 16.205 | 18.767 |
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om omkvalificering og hæftelse.
Retten fandt, at det udførte arbejde skatteretligt måtte anses som personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1. De forhold, der talte for selvstændig virksomhed (tysk momsregistrering, selvtilrettelæggelse af arbejdsdagen, og fravær af ferieret), kunne ikke føre til et andet resultat ud fra en samlet og konkret vurdering.
Landsskatteretten fandt desuden, at selskabet hæftede for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1, da selskabet ikke havde godtgjort, at det ikke havde udvist forsømmelighed. Retten lagde vægt på, at selskabet allerede havde fastansatte og dermed burde have haft kendskab til reglerne om indeholdelsespligt.
Landsskatteretten afviste anmodningen om at forelægge spørgsmålet om Kildeskattelovens § 2, stk. 1 for EU-Domstolen, idet den retlige kvalifikation af tjenesteforhold eller selvstændig virksomhed er den samme, uanset om arbejdstageren er national eller udenlandsk statsborger, og praksis på området derfor ikke hindrer udenlandske virksomheder i at levere ydelser til virksomheder i Danmark.
Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
Sagen omhandler, hvorvidt et dansk selskab var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag for betalinger til tyske enkeltmandsvirksomheder, der udførte elevatorinstallationer i Danmark i indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Skattestyrelsen anså forholdet for at være et tjenesteforhold og pålagde selskabet at hæfte for de manglende beløb.
Selskabet argumenterede for, at der var tale om selvstændige erhvervsdrivende underleverandører. De henviste til, at arbejdet var baseret på faste priser, at montørerne var specialiserede, bar en økonomisk risiko for arbejdets udførelse, medbragte eget håndværktøj og arbejdede for flere forskellige hvervgivere. Selskabet mente derfor ikke, at de havde pligt til at indeholde skat.
Skattestyrelsen fastholdt, at der var tale om et lønmodtagerforhold. De lagde vægt på, at selskabet leverede alle materialer og større værktøjer, dækkede rejse- og logiudgifter, og at arbejdet var en integreret del af selskabets kerneforretning. Desuden pegede fakturering af ekstraarbejde og ventetid på, at den økonomiske risiko reelt lå hos selskabet. Den instruktion, der fulgte med elevatorerne, blev anset for en tilstrækkelig instruktionsbeføjelse.
Sagen omhandler, hvorvidt en enkeltmandsvirksomhed, der driver tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, er indeholdelsespli...
Læs mereSagen omhandlede, hvorvidt et selskabs brug af udenlandsk arbejdskraft til renovering af ejendomme skulle anses for et l...
