Afslag på forskerskatteordningen: Udstationeret medarbejder fra USA ansås for arbejdsudlejet, da moderselskabet bevarede væsentlige arbejdsgiverbeføjelser

Sagen omhandler, hvorvidt en amerikansk statsborger, udstationeret fra et amerikansk moderselskab ([virksomhed1] Inc.) til et dansk datterselskab ([virksomhed2] A/S) fra 1. december 2018, opfyldte betingelserne for at anvende forskerskatteordningen, jf. Kildeskatteloven §§ 48e og 48f.

Skattestyrelsen havde givet afslag, idet de mente, at klageren var arbejdsudlejet og ikke i et reelt ansættelsesforhold med den danske virksomhed, hvilket var et ufravigeligt krav i henhold til dagældende Kildeskatteloven § 48e, stk. 1. Skattestyrelsen argumenterede desuden for, at lønnen ikke var A-indkomst omfattet af Kildeskatteloven § 43, stk. 1, da den blev udbetalt af det udenlandske selskab.

Kontraktforholdet

Klageren havde indgået tre væsentlige aftaler:

• Letter of Assignment (med [virksomhed1] Inc.): Angav klageren som fortsat ansat i moderselskabet og forbeholdt moderselskabet retten til opsigelse og ensidigt at begrænse udstationeringens varighed.
• Ansættelseskontrakt (med [virksomhed2] A/S): Angav [virksomhed2] A/S som arbejdsgiver og henviste til danske ansættelseslove (Funktionærloven, Ferieloven).
• Secondment agreement for reimbursement of employee costs (mellem selskaberne): Bekræftede, at klageren var "udlånt" fra [virksomhed1] Inc. til [virksomhed2] A/S mod refusion af omkostninger, tillagt et mark-up (tillæg i henhold til transfer pricing-regler).

Det fremgik af ansættelseskontrakten, at den var et tillæg til Letter of Assignment, og at sidstnævnte havde forrang i tilfælde af uoverensstemmelser.

Klagerens Argumenter

Klagerens repræsentant fastholdt, at klageren var i et reelt og formelt ansættelsesforhold med [virksomhed2] A/S, hvilket var dokumenteret via en gyldig dansk ansættelseskontrakt. Den sideløbende ansættelse i USA var ifølge repræsentanten "hvilende" og primært opretholdt for at sikre fortsat amerikansk social sikring. Repræsentanten henviste desuden til praksis (SKM2019.525.LSR), hvor viderefakturering af løn ikke havde diskvalificeret en medarbejder fra ordningen, forudsat at lønomkostningen i sidste ende blev båret af det danske selskab.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og gav afslag på beskatning efter Kildeskatteloven §§ 48e og 48f.

Retten lagde afgørende vægt på den samlede realitetsvurdering af aftalekomplekset, især den hierarkiske forrang mellem dokumenterne: