Uenighed om méngrad efter motorcykelulykke: Forsikringsselskab afviser erstatning for varigt mén under 5%

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og dennes ulykkesforsikring, Himmerland Forsikring, vedrørende fastsættelsen af den varige méngrad efter en motorcykelulykke. Selskabet har vurderet méngraden til under 5 %, hvilket ikke berettiger til erstatning, mens klageren mener, at en samlet vurdering af alle hans gener overstiger denne grænse.

Sagens forløb

Den 30. juni 2022 kørte klageren galt på sin motorcykel, hvor han overså et sving. Ulykken medførte flere skader, herunder:

• Kravebensbrud på højre side
• Brud på flere ribben
• Trykket brystben
• Slag på højre ben

Selskabet indhentede efterfølgende politirapport og diverse journalmateriale. På baggrund af en ortopædkirurgisk speciallægeerklæring og en vurdering fra selskabets egen lægekonsulent, afgjorde selskabet, at klagerens varige mén var under 5 %.

Parternes argumenter

Klagerens påstand: Klageren argumenterer for, at selskabets afgørelse er mangelfuld, da den primært tager udgangspunkt i kravebensbruddet (méntabellens punkt D.1.6.1). Han anfører, at han har vedvarende smerter i højre skulder, arm, nakke og bryst, som ikke er blevet tilstrækkeligt vurderet. Han ønsker en samlet vurdering af alle skaderne for at opnå en korrekt méngrad og erstatning. Klageren afviser selskabets argument om "symptomoverlap", da hans kravebensbrud var placeret inderst ved struben, langt fra skulderen.

Selskabets påstand: Selskabet fastholder sin afgørelse og anfører, at klagerens gener samlet set ikke udgør et mén på 5 % eller derover. Selskabet fremhæver følgende punkter:

• Symptomoverlap: Gener fra kraveben og skulder kan ikke adskilles, og det samlede funktionstab vurderes derfor under ét.
• Manglende dokumentation: Der er ifølge selskabet ikke dokumenteret gener fra bryst og nakke i perioden fra skaden og frem til speciallægeerklæringen.
• Lægelig vurdering: Selskabets lægekonsulent har vurderet, at de beskrevne gener med til tider belastningsudløste smerter, men med normal bevægelighed og muskelkraft, svarer til et mén på under 5 %.

Selskabet henviser til, at selv hvis der var dokumentation for årsagssammenhæng for nakke- og brystgener, ville det samlede mén stadig ikke overstige 5 %.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet finder efter en samlet gennemgang af sagen, at klageren ikke har bevist, at han som følge af ulykken den 28. juni 2022 har pådraget sig et varigt mén på 5 % eller derover. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.