Tvist om graden af erhvervsevnetab: Vurdering af arbejdsevne i tilpasset job versus et teoretisk kontorjob

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Norli Liv og Pension A/S vedrørende graden af nedsat erhvervsevne. Klageren, der lider af kroniske ryglidelser og følger efter en knæoperation, mener, at hendes erhvervsevne er nedsat til 1/3 eller derunder, mens forsikringsselskabet kun har anerkendt en nedsættelse til mellem 1/2 og 1/3.

Baggrund og Helbredsforhold

Klageren er diagnosticeret med morbus Baastrup og DISH, hvilket medfører daglige rygsmerter, især i lænden. Hun har tidligere fået en knæprotese, hvilket har afhjulpet knæsmerterne. Grundet sine lidelser kan hun ikke varetage et fysisk krævende arbejde og oplever smerter ved længere tids siddende eller stående stillinger. Gennem et kommunalt jobprøvningsforløb har hun stabiliseret sin arbejdsevne på 12 timer om ugen i et fysisk tilpasset job med betydelige skånehensyn.

Parternes Argumenter

Klagerens påstand

Klageren fastholder, at hendes erhvervsevne er nedsat til 1/3 eller derunder. Hun henviser til en speciallægeerklæring, der vurderer, at det ikke er muligt at generhverve tidligere erhvervsevne, og at 12 timer ugentligt er et passende niveau. Hun argumenterer for, at jobprøvningsforløbet, hvor forsøg på at øge timetallet til 14 timer mislykkedes på grund af smerter og træthed, tilstrækkeligt har afklaret hendes begrænsede arbejdsevne. Hun afviser selskabets forslag om et mere stillesiddende kontorjob, da dette ville forværre hendes smerter.

Selskabets påstand

Norli Liv og Pension A/S anerkender en delvis nedsættelse af erhvervsevnen, men afviser, at den er nedsat til 1/3 eller derunder. Selskabet anfører, at forsikringen dækker det generelle erhvervsevnetab og ikke tabet af evnen til at varetage et specifikt erhverv. De vurderer, at klagerens nuværende praktik er for fysisk belastende, og at hun med de rette skånehensyn (f.eks. ergonomisk udstyr, pauser, stillingsskift) vil kunne arbejde mere end 12,5 timer i et mindre fysisk krævende job, som f.eks. et kontorjob. Selskabet mener, at bevisbyrden for et større erhvervsevnetab påhviler klageren.

Selskabet henviser til forsikringsbetingelserne:

'Arbejdsevnen anses for nedsat til 1 /3 eller derunder, respektive til mellem 1/2 og 1/3, såfremt forsikrede ved personlig arbejdsindsats ikke længere vurderes at være i stand til – bedømt under hensyn til hans nuværende tilstand, uddannelse og tidligere virksomhed – at tjene mere end 1/3, respektive 1/2 af, hvad der i samme egn er sædvanligt for fuldt arbejdsdygtige personer med lignende uddannelse og alder.'

Ankenævnet giver klageren delvist medhold.