Tvist om dobbeltforsikring: Krav om fuld udbetaling fra to separate lønsikringer afvist

Sagen omhandler en forsikringstager, der har tegnet to separate lønsikringer hos to forskellige selskaber, herunder Købstædernes Forsikring (KFF). Da klageren bliver arbejdsløs, anmoder han om fuld udbetaling fra begge selskaber, men selskaberne aftaler i stedet at dele udbetalingen og hver betale 50 %.

Parternes Hovedargumenter

Klagerens påstand: Klageren kræver fuld udbetaling fra KFF, uafhængigt af den anden forsikring. Han argumenterer for, at han har betalt fuldt kontingent til begge selskaber for to individuelle policer, hver med en dækning på 14.000 kr. månedligt.

Klageren henviser til forsikringsaftalelovens § 41 og § 43 og anfører, at hvert selskab hæfter, som om det var eneforsikrer. Han påpeger desuden, at den samlede dækning på 28.000 kr. er under den maksimale grænse på 80 % af hans tidligere løn (37.600 kr.), og at der derfor ikke er tale om overforsikring eller uberettiget berigelse.

Selskabets påstand: Købstædernes Forsikring afviser kravet om fuld udbetaling og fastholder, at der er tale om dobbeltforsikring på en skadesforsikring. Selskabet anfører, at en forsikret ikke kan opnå en højere erstatning end det faktiske tab.

Selskabet fremhæver, at lønsikring er en skadesforsikring, hvor grundprincippet er, at den sikrede skal stilles i samme økonomiske situation som før skaden, men ikke bedre. Selskabet anfører:

Isoleret set er klagers indvending 'korrekt' ud fra ordlyden af FAL § 41, men vi skal lige dykke et lag længere ned i lovens fortolkning... Her står det nemlig tydeligt at uanset ovenstående formulering i FAL § 41, så kan sikrede aldrig kræve højere erstatning end hvad der kræves til skadens dækning.

Selskabet konkluderer, at i situationer med dobbeltforsikring hæfter selskaberne forholdsmæssigt. Da begge policer har samme forsikringssum, skal de hver dække 50 % af skaden.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse om kun at udbetale halvdelen af ydelsen ved klagerens arbejdsløshed. Nævnet fastslår, at der er tale om en dobbeltforsikring på en skadesforsikring.

Nævnet lægger vægt på, at det følger af Forsikringsaftaleloven § 41, at der ved dobbeltforsikring er en solidarisk hæftelse mellem selskaberne. Dette giver klageren ret til at vælge, hvilket selskab han vil rette sit krav imod, men det giver ham ikke ret til at kræve fuld dækning fra begge selskaber samtidigt.

Endvidere har begge selskaber i deres forsikringsbetingelser anført, at klageren maksimalt kan have "én lønsikring" eller "én police under denne ordning". I henhold til hæfter hvert selskab for det beløb, det skulle have udbetalt, hvis klageren kun havde haft forsikring hos det pågældende selskab. Da begge forsikringssummer er begrænset til 14.000 kr., er selskabets forpligtelse opfyldt ved at betale sin andel.