Forældelse af krav om dækning for skimmelsvamp: Tvist om opdagelsestidspunkt

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og dennes ejerskifteforsikringsselskab, Dansk Boligforsikring A/S. Kernen i sagen er, hvorvidt forsikringstagerens krav på dækning for afrensning af skimmelsvamp på husets undertag er forældet.

Forsikringstageren anmeldte skaden i marts 2025 og hævdede, at skimmelsvampen først blev konstateret i maj 2023. Han medgav at have indtastet en forkert dato (maj 2020) i den oprindelige online-anmeldelse, men fastholdt, at dette var en fejl, og at den nuværende skade var ny og adskilt fra en tidligere sag i 2020.

Parternes argumenter

Klagerens påstand: Klageren fastholder, at han først blev bekendt med skimmelsvampens omfang i 2023. Han argumenterer for, at den nuværende skade er et nyt forhold, som ikke er relateret til en tidligere sag fra 2020. Han kræver, at selskabet dækker omkostningerne til afrensning, som er anslået til 85.000 kr.

Selskabets påstand: Selskabet afviser dækning med henvisning til, at kravet er forældet. De baserer deres afgørelse på, at klageren allerede i 2020 havde kendskab til skimmelsvampen. Selskabet henviser til korrespondance fra en tidligere skadesag, hvor klageren den 29. marts 2020 skrev:

"Det ses tydeligt at der er et større problem her. Jeg kan også, som også nævnt til konsulenten, konstatere ophobning af skimmelsvamp på undertaget i loftrum, måske af sammen årsag."

Selskabet anfører, at da klageren var bekendt med forholdet i marts 2020, er den 3-årige forældelsesfrist overskredet ved anmeldelsen i marts 2025.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet fastslår, at den almindelige forældelsesfrist for et krav på forsikringsdækning er 3 år i henhold til Forældelsesloven § 2 og Forældelsesloven § 3. Fristen regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor klageren kunne have krævet fordringen opfyldt, hvilket i praksis er, når skaden har vist sig på en sådan måde, at der er rimelig anledning til at anmelde den.

Nævnet finder, at 3-årsfristen ikke kan regnes fra et senere tidspunkt end klagerens brev til selskabet af 29. marts 2020, hvor han udtrykkeligt omtaler, at der er skimmelsvamp på undertaget. På dette tidspunkt havde klageren kendskab til det forhold, han nu søger dækning for.

Desuden henviser nævnet til Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5, som fastsætter en tillægsfrist på 1 år efter selskabets afvisning. Denne 1-årige frist begyndte senest at løbe fra selskabets afvisningsbrev i den tidligere sag den 12. maj 2020.