Ejerskifteforsikring: Tvist om dækning af afskalning på facade anset for kosmetisk og forventelig vedligeholdelse

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning fra en ejerskifteforsikring. Tvisten drejer sig om afskalninger på facaden af en ejendom fra 1923, som selskabet har afvist at dække med henvisning til, at der er tale om en kosmetisk skade og en forventelig vedligeholdelsesbyrde.

Sagens baggrund

Klageren overtog en ejendom opført i 1923 den 1. december 2023 og tegnede i den forbindelse en 5-årig udvidet ejerskifteforsikring hos selskabet. Den 26. april 2024 anmeldte klageren, at pudsen på facaden var begyndt at afskalle, primært på den østvendte gavl.

Parternes argumenter

Klagerens påstande: Klageren argumenterer for, at skaden er mere end kosmetisk. Der er tale om afskalninger og krakeleringer på selve murstenene, hvilket medfører en nærliggende risiko for fugtindtrængen og alvorlige følgeskader. Klageren mener, at problemet stammer fra en forkert udført facaderenovering i perioden 2016-2019 og kræver dækning af udgifter til sandblæsning og ny filtsning af gavlen.

Selskabets afvisning: Selskabet afviser dækning med den begrundelse, at klageren ikke har bevist, at forholdet udgjorde en dækningsberettiget skade eller en nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet. Selskabet anfører, at der alene er tale om kosmetiske skader på tyndpudsen, og at der ikke er konstateret indtrængende vand eller forhøjet fugt i facaderne.

Selskabet fremhæver, at en køber af et over 100 år gammelt hus med pudsede facader må forvente en latent vedligeholdelsesbyrde:

Når klager har valgt at købe en ejendom med tyndpudsede facader opført i 1923, vil der altid være risiko for, at den sidste vedligeholdelse i form af maling af facadevæggene kan have medvirket til, at facaderne enkelte steder bliver tætte, og at der derfor kan ske afskalninger.

Selskabet henviser til Ankenævnets praksis og vurderer, at afskalningerne ikke nedsætter bygningens byggetekniske værdi nævneværdigt.

Klageren får ikke medhold.

Nævnet fastslår, at det i henhold til almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der har bevisbyrden for, at der på overtagelsestidspunktet forelå en skade eller en nærliggende risiko for skade i forsikringsbetingelsernes forstand. Nævnet bemærker, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt at påvise håndværksmæssige mangler; det afgørende er, om forsikringens skadedefinition er opfyldt.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har løftet denne bevisbyrde. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.