Search for a command to run...
Dato
20. august 2024
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20240958125
Dokument
Relaterede love
JydskeVestkysten publicerede i februar 2024 en artikel om en 60-årig mand, der var blevet idømt 16 års fængsel for indsmugling af 700 kilo ketamin til Danmark. I artiklen blev manden identificeret med både sit nuværende navn og sit tidligere navn, som han bar i en årrække, mens han bestred en fremtrædende post i udlandet.
Inden artiklen blev bragt, havde spørgsmålet om navnebeskyttelse været behandlet i retssystemet. Byretten havde oprindeligt imødekommet et ønske om navneforbud, men JydskeVestkysten kerede denne beslutning til landsretten. Landsretten valgte at ophæve navneforbuddet med henvisning til, at manden tidligere havde bestredet en særligt betroet stilling som dansk generalkonsul, og at de kriminelle forhold var af en betydelig grovhed.
Klageren anførte over for Pressenævnet, at det var unødvendigt at offentliggøre hans tidligere navn for at formidle sagens detaljer. Han mente ikke, at der var en almen interesse i at bringe det navn, han ikke længere benyttede, og anmodede efterfølgende om, at artiklen skulle anonymiseres digitalt.
JydskeVestkysten argumenterede for, at de fulgte en klar saglig linje ved at identificere dømte i sager med straffe over et års fængsel. Mediet lagde vægt på, at:
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere JydskeVestkysten for at bringe klagerens tidligere navn eller for at afvise anmodningen om anonymisering. Nævnet vurderede, at identifikationen skete i overensstemmelse med god presseskik under hensyntagen til Medieansvarsloven § 1.
Pressenævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende punkter:
Vedrørende klagen over manglende anonymisering i medfør af de presseetiske retningslinjer punkt D.1, udtalte nævnet, at selvom oplysningerne var følsomme og belastende for klageren, var afvisningen berettiget. Sagens aktualitet, den tætte tidsmæssige sammenhæng med dommen og klagerens tidligere fremtrædende rolle i samfundet betød, at de samfundsmæssige hensyn vejede tungere end hensynet til klagerens ønske om anonymitet.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte

Sagen omhandler en klage over Jyllands-Posten for at afvise at slette eller anonymisere en artikel fra juni 2004 på jyllands-posten.dk. Artiklen beskrev en dom fra Højesteret, hvor en århusiansk erstatningsadvokat blev dømt til at betale en erstatning på 8 millioner kroner til omkring 200 småsparere efter et selskabskrak.
I 2004 bragte mediet en artikel om et investeringsfirma, der blev karakteriseret som fup og pyramidespil. Klageren, der er advokat, sad i bestyrelsen for firmaet og blev af Højesteret fundet erstatningsansvarlig for tabet, da han som professionelt bestyrelsesmedlem ikke havde sikret, at selskabet blev drevet lovligt. Selvom klageren ikke blev dømt for et strafbart forhold, var dommen baseret på mangelfuld varetagelse af hans hverv som både bestyrelsesmedlem og advokat.
I september 2015 rettede klageren henvendelse til Jyllands-Posten med ønske om at få artiklen fjernet eller sit navn anonymiseret. Klageren anførte blandt andet:
Jyllands-Posten afviste anmodningen med den begrundelse, at artiklen udgjorde relevant historisk kildemateriale. Mediet argumenterede for, at klageren som advokat indtog en særligt betroet stilling i samfundet og var en højt profileret person, der måtte tåle, at offentligheden havde adgang til oplysninger om hans tidligere professionelle virke.

Sagen drejer sig om en klage over JydskeVestkysten, der i maj 2015 publicerede en artikel med overskriften ”[Familienavn...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning fra en mand om at få fjernet eller afindekseret en artikel publiceret af fyens.dk i august ...