Erstatning for hjerneskade som følge af kulilteforgiftning fra generator i privat bolig

Sagen vedrører et erstatningskrav i forbindelse med en alvorlig forgiftningsulykke, der fandt sted i en skadevolders hus. Ansøgeren opholdt sig i stueetagen af huset sammen med en veninde, hvor de begge havde indtaget amfetamin og efterfølgende var faldet i søvn. Huset blev strømforsynet af en kuliltegenerator, som var placeret i kælderen.

De faktiske omstændigheder i boligen

Der var en særlig konstruktion i huset, idet der ikke var døre mellem kælderen, hvor generatoren kørte, og stueetagen, hvor personerne sov. Dette betød, at udstødningsgasserne fra generatoren havde fri passage til de rum, hvor ansøgeren opholdt sig. I løbet af natten blev personerne udsat for kulilte.

De juridiske og lægelige spørgsmål

Det centrale juridiske spørgsmål i sagen var, om skaden kunne anses for at være forårsaget af en overtrædelse af straffeloven, hvilket er en betingelse for erstatning fra staten. Der blev i den forbindelse rejst tvivl om, hvorvidt ansøgerens helbredsmæssige følger skyldtes kulilteforgiftningen eller det forudgående indtag af amfetamin.

Sagens parter og beviser omfattede blandt andet:

• En retsmedicinsk erklæring vedrørende ansøgerens veninde, der afgik ved døden under hændelsen
• En speciallægeerklæring vedrørende ansøgerens hjerneskade
• Oplysninger om skadevolders strafferetlige domfældelse for narkotikasalg, mens sigtelsen for konkret fareforvoldelse var blevet opgivet

Erstatningsnævnet traf afgørelse om, at ansøgeren var berettiget til erstatning i henhold til Offererstatningsloven § 1.

Nævnets begrundelse og vurdering

Nævnet vurderede, at forholdet kunne henføres under Straffelovens § 249 om uagtsom legemsbeskadigelse. Begrundelsen herfor var:

• Agtsomhedsvurdering: Skadevolder burde have indset, at det var forbundet med betydelig fare at lade en kuliltegenerator køre hele natten i en kælder uden døre op til beboelsesrummene.
• Årsagssammenhæng: Nævnet lagde vægt på en speciallægeerklæring, der fastslog en direkte sammenhæng mellem kulilteforgiftningen og ansøgerens hjerneskade. Erklæringen afviste samtidig, at amfetaminindtaget var årsagen til skaden.
• Sammenligning med dødsfald: Det blev tillagt vægt, at ansøgers veninde, som sov i samme rum, var afgået ved døden som følge af kulilteforgiftning.

Nævnet fandt således, at der forelå en tilstrækkelig kvalificeret uagtsomhed fra skadevolders side til, at hændelsen faldt inden for offererstatningslovens anvendelsesområde, uanset at politiet havde opgivet en sigtelse for forsætlig fareforvoldelse.