Afslag på offererstatning efter knivstikkeri som følge af egen provokation og aggression

Sagen omhandler en ansøgning om erstatning efter en voldelig hændelse i en 7-eleven-butik, hvor ansøgeren blev stukket med en kniv i brystet. Hverken ansøgeren eller den anden involverede part (skadevolder) havde et forudgående kendskab til hinanden. Sagens omstændigheder blev belyst gennem omfattende videoovervågning fra butikken samt forklaringer afgivet til politiet.

Forløbet af episoden og parternes adfærd

Ud fra overvågningsmaterialet og de afgivne forklaringer kunne det lægges til grund, at ansøgeren indledte konflikten. Det fremgår af sagen, at skadevolder i flere omgange forholdt sig passiv, mens han blev udsat for angreb fra ansøgerens side. På et tidspunkt trak skadevolder en kniv, men han udviste ifølge oplysningerne ikke en udfarende adfærd, selv efter kniven var trukket. Ansøgerens adfærd blev derimod beskrevet som meget aggressiv og konfliktsøgende under hele hændelsesforløbet.

De juridiske spørgsmål og straffesagens forløb

Det centrale spørgsmål i sagen var, i hvilket omfang ansøgerens egen adfærd og medvirken til konflikten skulle have betydning for retten til erstatning. I den forbindelse blev der lagt vægt på de strafferetlige vurderinger af hændelsen:

• Skadevolder blev løsladt fra varetægtsfængsling, da retten vurderede, at han var blevet overfaldet af ansøgeren og havde pådraget sig alvorlige skader.
• Retten fandt, at skadevolder først anvendte kniven, da ansøgeren på ny forsøgte at overfalde ham, hvilket pegede på en nødværgesituation.
• Politiet og statsadvokaten valgte efterfølgende at opgive sigtelsen mod skadevolder.
• Ansøgeren blev selv idømt en straf for vold mod skadevolderen for at have tildelt ham adskillige slag og spark i forbindelse med episoden.

Offererstatningsnævnet traf afgørelse om at afslå ansøgningen om erstatning i sin helhed.

Begrundelse for afslag og nedsættelse

Nævnet baserede sin afgørelse på Offererstatningsloven § 6 a, som giver mulighed for at nedsætte eller lade erstatningen helt bortfalde, hvis skadelidte selv har medvirket til skaden gennem egen skyld eller accept af en risiko.

Nævnet lagde i sin vurdering særlig vægt på:

• Egen skyld: Ansøgeren var den part, der startede konflikten og udviste en meget aggressiv adfærd.
• Accept af risiko: Ved at fortsætte angrebet på skadevolder, selv efter at denne havde trukket en kniv, handlede ansøgeren på en måde, der udelukkede statslig erstatning.