Search for a command to run...
Dato
20. juli 2018
Myndighed
Erstatningsnævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20151160525
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler et krav om erstatning og godtgørelse til en dreng, der var 8 år gammel, da hans mors samlever blev dræbt. Barnet havde boet sammen med sin biologiske mor og afdøde i en periode forud for den tragiske hændelse.
Ansøgeren i sagen var en mindreårig dreng, der altid havde haft fast bopæl hos sin biologiske mor. Moderen havde i de seneste knap 2 år før drabet levet i et fast samlivsforhold med den nu afdøde mand. De tre personer udgjorde en samlet husstand med fælles økonomi og husholdning.
Der blev i forbindelse med sagen anmodet om to former for kompensation:
Det blev oplyst, at barnets biologiske far ikke bidrog med økonomisk hjælp til barnet, hvorfor forsørgelsen i praksis blev varetaget af moderen og afdøde i fællesskab.
Det centrale juridiske spørgsmål var, om et stedbarn uden biologisk eller adoptivmæssig tilknytning til afdøde kan anses for at være en nærtstående i lovens forstand. Herunder skulle det vurderes, om samlivets varighed på knap 2 år og barnets alder på 8 år var tilstrækkeligt til at etablere et sådant særligt bånd, at der kunne ydes godtgørelse for den følelsesmæssige lidelse efter Erstatningsansvarsloven § 26a.
Erstatningsnævnet traf en todelt afgørelse, hvor barnet fik medhold i kravet om forsørgertabserstatning, men afslag på efterladtegodtgørelse.
Nævnet fandt grundlag for at tilkende barnet forsørgertabserstatning. Beslutningen blev begrundet med, at barnets mor og afdøde havde haft fælles bopæl, husholdning og økonomi i knap 2 år før drabet. Da barnet ikke modtog økonomisk hjælp fra sin biologiske far, anså nævnet det for godtgjort, at barnet havde mistet en forsørger.
Nævnet afslog at tilkende godtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 26a. Nævnet foretog en konkret vurdering af relationen mellem barnet og afdøde:
| Kategori |
|---|
| Vurdering |
|---|
| Slægtskab | Ansøger var hverken biologisk barn eller adoptivbarn. |
| Samlivets varighed | Der var kun tale om knap 2 års fælles bopæl. |
| Tilknytningens karakter | Der var ikke dokumenteret et usædvanligt tæt forhold, der adskilte sig markant fra normal tilknytning mellem familiemedlemmer. |
Nævnet henviste til, at efterladtegodtgørelse normalt er forbeholdt den absolut nærmeste kreds (ægtefælle, samlever, børn). For at andre kan komme i betragtning, skal der foreligge et særligt forhold, der medfører en følelsesmæssig belastning svarende til tabet af en forælder.
Ved sammenligning med tidligere praksis (FED 2012.71), hvor et stedbarn fik godtgørelse efter 12 års samliv, vurderede nævnet, at 2 års samliv med en 8-årig ikke var tilstrækkeligt til at etablere et tilsvarende bånd.
Kursus afholdes:
10. nov. Hvidovre
12. nov. Vejle
13. nov. Aalborg
Dette lovforslag har til formål at styrke indsatsen mod farlig kørsel, også kaldet vanvidskørsel, for at øge trafiksikkerheden. Forslaget er et resultat af en bred politisk aftale og implementerer markante strafskærpelser for en række trafikrelaterede forbrydelser i straffeloven. Derudover udvides kredsen af personer, der er berettiget til godtgørelse som efterladte.
Lovforslaget indfører en række skærpelser af straffene for alvorlige færdselsforseelser.
For uagtsomt manddrab begået under særligt skærpende omstændigheder (f.eks. spirituskørsel, særligt hensynsløs kørsel) skærpes strafniveauet markant. Desuden tilføjes 'de groveste hastighedsovertrædelser' som en ny kategori af særligt skærpende omstændigheder. Dette dækker:
| Forhold | Nuværende straf (normaltilfælde) | Foreslået straf (normaltilfælde) | Strafskærpelse |
|---|---|---|---|
| Uagtsomt manddrab (§ 241, 2. pkt.) | 18 måneders fængsel | 3 år og 9 måneders fængsel | +150 % |
| Grove tilfælde af uagtsomt manddrab | Op til 2 års fængsel | Op til 5 års fængsel | +150 % |
Strafferammen for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder hæves fra 8 år til 10 års fængsel for at give plads til de skærpede straffe, især i sager med flere skærpende omstændigheder.
Ligesom ved uagtsomt manddrab skærpes straffen for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder, og 'de groveste hastighedsovertrædelser' tilføjes som en skærpende omstændighed.
| Forhold | Nuværende straf (normaltilfælde) | Foreslået straf (normaltilfælde) | Strafskærpelse |
|---|---|---|---|
| Uagtsom betydelig legemsbeskadigelse (§ 249, 2. pkt.) | 6 måneders fængsel | 1 års fængsel | +100 % |
| Grove tilfælde | Op til 1 års fængsel | Op til 2 års fængsel | +100 % |
Lovforslaget udvider den personkreds, der som udgangspunkt er berettiget til godtgørelse, når en person dør som følge af en forsætlig eller groft uagtsom handling. Den tidligere formulering 'stod den afdøde særlig nær' ændres til 'havde en særlig nær tilknytning til den afdøde'.
Følgende grupper vil fremover som udgangspunkt være berettigede uden en konkret vurdering af de følelsesmæssige bånd:
Godtgørelsens størrelse forudsættes fortsat at være i størrelsesordenen 100.000 kr. i almindelighed.
Loven træder i kraft den 1. marts 2021. De skærpede straffe i straffeloven gælder for lovovertrædelser begået efter denne dato. Ændringen i erstatningsansvarsloven gælder ligeledes for dødsfald forårsaget af lovovertrædelser begået efter ikrafttrædelsen.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. For Grønland kan § 2 (om erstatningsansvar) dog sættes i kraft ved kongelig anordning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om erstatning for psykisk lidelse til en mor, hvis to døtre på henholdsvis 2 og 7 år blev...
Læs mereDette lovforslag har til formål at modernisere og forenkle familiedannelsen i Danmark, især i relation til surrogataftal...
