Skønsmæssig fordeling af elforbrug ved jordvarme: COP-værdi og energimærke skal indgå i skønnet ved fastsættelse af elafgift og momsfradrag

Sagen vedrører en enkeltmandsvirksomhed, der driver hundepension og landbrug fra en ejendom, hvor også virksomhedsejerens private bolig er beliggende. Virksomheden har et fælles elforbrug målt af én hovedmåler, som driver både husholdning, erhvervsaktiviteter og et jordvarmeanlæg, der opvarmer både stuehus og hundepension.

Skattestyrelsen nedsatte virksomhedens tilbagebetaling af elafgift (43.566 kr.) og fradrag for indgående moms (10.359 kr.) for perioderne 2016-2018. Dette skete, fordi Skattestyrelsen fastsatte det private elforbrug baseret udelukkende på vejledende mindstesatser, jf. Den Juridiske Vejledning E.A.4.6.13.8. Da det skønnede private forbrug baseret på disse satser (80 kWh/m² til opvarmning m.m.) oversteg ejendommens faktiske samlede elforbrug, blev hele forbruget anset for privat, og tilbagebetaling/fradrag blev nægtet.

Virksomhedens Argumenter

Virksomheden gjorde gældende, at Skattestyrelsens ansættelse var åbenbart urimelig, da der var tale om jordvarme og ikke dyr elradiatoropvarmning, som mindstesatserne bygger på. Repræsentanten argumenterede for, at et korrekt skøn skal laves i henhold til Momsloven § 38, stk. 2, og at princippet om at inddrage varmepumpens effektivitet (COP-værdi) fra Højesterets dom SKM2001.519.HR skulle anvendes, uanset om anlægget var tilknyttet mælkekøling eller jordvarme.

Skattestyrelsen fastholdt oprindeligt, at COP-værdien ikke kunne indgå, da de vejledende satser ikke tager højde for konkrete individuelle forhold, og skønsmæssig fordeling på afgiftsområdet (Elafgift) som udgangspunkt kræver måling, medmindre andet fremgår af vejledning.

Landsskatteretten hjemviste Skattestyrelsens afgørelse om nedsættelse af tilbagebetaling af elafgift og fradrag for indgående moms til fornyet behandling, da det udøvede skøn ikke var retvisende.

Retten fastslog, at Skattestyrelsen havde pligt til at foretage et pligtmæssigt skøn. Selvom vejledende mindstesatser kan anvendes som udgangspunkt, skal de konkret fraviges, når der foreligger faktuelle oplysninger, der giver et mere retvisende billede af forbruget.

Landsskatteretten anførte:

Landsskatteretten finder, at en varmepumpes COP-værdi er relevant i forbindelse med skønsudøvelsen, uagtet om varmepumpen er tilknyttet gyllekøling, mælkekøling, jordvarme, luft-til-vand eller lignende, jf. Højesterets dom af 27. august 2001, offentliggjort som SKM2001.519.HR. Det relevante er varmepumpens effektivitet.

Krav til det fornyede skøn

Landsskatteretten konkluderede, at der skal ske en skønsmæssig fastsættelse, som medtager anlæggets COP-værdi samt andre oplysninger (f.eks. et eventuelt energimærke, jf. ), der kan give et mere retvisende skøn end de vejledende mindstesatser alene.