Search for a command to run...
Dato
20. maj 2025
Hoved Emner
Afgifter
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Elafgift, Momsfradrag, Skønsmæssig ansættelse, Jordvarmeanlæg, COP-værdi, Blandet forbrug, Vejledende mindstesatser
Relaterede love
Sagen vedrører en enkeltmandsvirksomhed, der driver hundepension og landbrug fra en ejendom, hvor også virksomhedsejerens private bolig er beliggende. Virksomheden har et fælles elforbrug målt af én hovedmåler, som driver både husholdning, erhvervsaktiviteter og et jordvarmeanlæg, der opvarmer både stuehus og hundepension.
Skattestyrelsen nedsatte virksomhedens tilbagebetaling af elafgift (43.566 kr.) og fradrag for indgående moms (10.359 kr.) for perioderne 2016-2018. Dette skete, fordi Skattestyrelsen fastsatte det private elforbrug baseret udelukkende på vejledende mindstesatser, jf. Den Juridiske Vejledning E.A.4.6.13.8. Da det skønnede private forbrug baseret på disse satser (80 kWh/m² til opvarmning m.m.) oversteg ejendommens faktiske samlede elforbrug, blev hele forbruget anset for privat, og tilbagebetaling/fradrag blev nægtet.
Virksomheden gjorde gældende, at Skattestyrelsens ansættelse var åbenbart urimelig, da der var tale om jordvarme og ikke dyr elradiatoropvarmning, som mindstesatserne bygger på. Repræsentanten argumenterede for, at et korrekt skøn skal laves i henhold til Momsloven § 38, stk. 2, og at princippet om at inddrage varmepumpens effektivitet (COP-værdi) fra Højesterets dom SKM2001.519.HR skulle anvendes, uanset om anlægget var tilknyttet mælkekøling eller jordvarme.
Skattestyrelsen fastholdt oprindeligt, at COP-værdien ikke kunne indgå, da de vejledende satser ikke tager højde for konkrete individuelle forhold, og skønsmæssig fordeling på afgiftsområdet (Elafgift) som udgangspunkt kræver måling, medmindre andet fremgår af vejledning.
Landsskatteretten hjemviste Skattestyrelsens afgørelse om nedsættelse af tilbagebetaling af elafgift og fradrag for indgående moms til fornyet behandling, da det udøvede skøn ikke var retvisende.
Retten fastslog, at Skattestyrelsen havde pligt til at foretage et pligtmæssigt skøn. Selvom vejledende mindstesatser kan anvendes som udgangspunkt, skal de konkret fraviges, når der foreligger faktuelle oplysninger, der giver et mere retvisende billede af forbruget.
Landsskatteretten anførte:
Landsskatteretten finder, at en varmepumpes COP-værdi er relevant i forbindelse med skønsudøvelsen, uagtet om varmepumpen er tilknyttet gyllekøling, mælkekøling, jordvarme, luft-til-vand eller lignende, jf. Højesterets dom af 27. august 2001, offentliggjort som SKM2001.519.HR. Det relevante er varmepumpens effektivitet.
Landsskatteretten konkluderede, at der skal ske en skønsmæssig fastsættelse, som medtager anlæggets COP-værdi samt andre oplysninger (f.eks. et eventuelt energimærke, jf. ), der kan give et mere retvisende skøn end de vejledende mindstesatser alene.

Kursus afholdes**:**
11. december i Hvidovre

Sagen omhandler en klage over SKATs regulering af fratrukne mineralolie- og elafgifter samt moms af elafgift, relateret til den private andel af energiforbruget i en landbrugsvirksomhed. Klageren driver mælkeproduktion, hvor stuehuset opvarmes ved varmegenvinding fra mælkekøletanken. Der er kun én elmåler på ejendommen, som registrerer det samlede forbrug til både bolig- og erhvervsmæssige formål.
SKAT havde oprindeligt reguleret tilbagebetaling af olieafgift og elafgift samt moms, idet den private andel af elforbruget til lys, husholdning, opvarmning og varmt vand i stuehuset blev skønsmæssigt beregnet. SKAT anvendte en effektfaktor på 3 for varmegenvindingsanlægget og standardsatser for elforbrug til opvarmning (80 kWh/m2) og varmt vand (3.000 kWh for 1 person), samt 4.000 kWh til lys og husholdning. Dette resulterede i en yderligere privat andel af el på 7.986 kWh.
| Privat andel af el (26.960 kWh /effektfaktor 3) | 8.986 kWh |
|---|---|
| Varmt vand 1 person | 3.000 kWh |
| Lys og husholdning | 4.000 kWh |
| I alt | 15.986 kWh |
| Selvangivet | 8.000 kWh |
| Yderligere privat andel af el | 7.986 kWh |
Klageren påstod principalt, at der ikke skulle ske reduktion med overskudsvarmeafgift, da der alene var tale om bortskaffelse af spildvarme fra mælkekølingen, og anlægget var dimensioneret efter mælkekølingens behov. Subsidiært påstod klageren, at eventuel korrektion skulle ske efter Elafgiftsloven § 11, stk. 9-11 på grundlag af ca. 9 GJ, og at momskorrektionen skulle beregnes med udgangspunkt i energiafgiften af nyttiggjort overskudsvarme. Klageren henviste til SKM2001.519.HR og SKM2006.352.LSR og argumenterede for, at kun en mindre del af den producerede varme skulle anses for nyttiggjort, og at en stor del af stuehuset reelt blev opvarmet som et resultat af spildvarmen, ikke som et primært formål.
SKAT fastholdt under sagens behandling, at uanset om varmen blev opgjort ved måling eller skøn, skulle tilbagebetalingen af afgiften nedsættes med den private andel. SKAT indstillede dog en ændring af afgørelsen vedrørende opgørelse af afgift af overskudsvarmeforbrug i stuehus og medarbejderbolig, således at der i stedet skete en reduktion af den godtgørelsesberettigede elafgift med 2.611 kr., hvoraf stuehusets andel udgjorde 1.921 kr. SKAT henviste til Punktafgiftsvejledningen afsnit F.6.8.7, der angiver, at skønsmæssig fordeling kan tage udgangspunkt i standardsatser, og at der ikke skal korrigeres yderligere for sæsonudsving, medmindre der er helt særlige omstændigheder.

Sagen drejede sig om et selskabs tilbagebetaling af elafgift for elektricitet anvendt til opvarmning af vand og komfortk...
Læs mere
Sagen omhandlede en klagers indkomstforhøjelse som følge af en skønsmæssig ansættelse af den private andel af elforbruge...
Lovforslag om implementering af EU-direktiver og diverse justeringer af punktafgifts- og momslove