Retten til ny retssag efter udeblivelsesdom – Flygtende tiltaltes kendskab og advokatfuldmagt (Direktiv 2016/343)

M.S.T. blev i Bulgarien idømt et års fængsel in absentia for groft røveri. Han modtog i forundersøgelsesfasen et indledende anklageskrift og var pålagt sikkerhedsforanstaltninger, men flygtede fra landet (formodentlig til Tyskland), hvilket forhindrede de bulgarske myndigheder i at forkynde tid og sted for retssagen samt konsekvenserne af udeblivelse i tide. Dommen blev afsagt, mens M.S.T. var repræsenteret af en beskikket advokat, der havde bistået ham i den indledende fase.

Den bulgarske Varchoven kasatsionen sad (øverste kassationsdomstol) bad Domstolen om præjudiciel afgørelse i hasteproceduren (PPU), idet M.S.T. afsonede straffen og hans fortsatte frihedsberøvelse afhang af, om han havde ret til genoptagelse af sagen. Den forelæggende ret var i tvivl, da bulgarsk national praksis normalt nægtede genoptagelse, hvis tiltalte bevidst var flygtet, selvom betingelserne i direktiv 2016/343, artikel 8, stk. 2, ikke var fuldt ud opfyldt.

Domstolens fortolkning og afgørelse

Domstolen fastslog, at direktiv 2016/343, artikel 8 og 9, ikke er til hinder for, at retten til en ny retssag nægtes en person, der er dømt in absentia efter at være flygtet, forudsat at to kumulative sæt betingelser er opfyldt:

1. Underretning og rimelig indsats: De kompetente myndigheder skal have gjort alle de midler, som de med rimelighed kunne anvende, for at finde den dømte person før retssagen. Hvis der er oplysninger om, at personen er rejst til en anden medlemsstat, skal myndighederne indlæse en indberetning i Schengeninformationssystemet (SIS) i henhold til forordning 2018/1862 (artikel 34) for at opfylde kravet om "rimelig indsats".
2. Kendskab til konsekvenser ELLER utvetydig fuldmagt: Den dømte skal enten i tide være blevet oplyst om konsekvenserne af at undlade at give møde, eller utvetydigt have givet sin beskikkede advokat fuldmagt til at repræsentere sig i sit fravær for den påkendende ret.

Domstolen præciserede, at den blotte omstændighed, at M.S.T. flygtede efter at have modtaget det indledende anklageskrift og var repræsenteret af en beskikket advokat, ikke i sig selv er tilstrækkelig til at opfylde samtlige EU-retlige krav og dermed nægte ham retten til en ny retssag. Den nationale ret er forpligtet til at undersøge, om de strenge krav til underretning og repræsentation var opfyldt, og om bulgarsk lov i modsat fald kan fortolkes i overensstemmelse med direktivet (eller undlades anvendt, hvis direktivbestemmelserne har direkte virkning).

Afgørelsen styrker de grundlæggende rettigheder i straffesager og fortolker strengt de betingelser, under hvilke en medlemsstat kan afsige domme in absentia og nægte en genoptagelse i henhold til direktiv 2016/343.