Hjemvisning af sag om fradrag for moms og driftsomkostninger ved elektricitetsforbrug i virksomhed med jordvarme grundet verserende elafgiftssag

Sagen omhandler Landsskatterettens behandling af en klage vedrørende Skattestyrelsens nedsættelse af en enkeltmandsvirksomheds fradrag for driftsomkostninger og indgående moms relateret til indkøbt elektricitet for indkomståret 2017 og momsperioden 1. juli 2016 – 30. juni 2017. Virksomheden, der drev hundepension og landbrug på en ejendom med et jordvarmeanlæg, havde kun én elmåler, hvilket nødvendiggjorde en skønsmæssig fordeling af forbruget mellem erhverv og privat.

Skattestyrelsen havde nedsat fradragene, idet de anvendte vejledende standardsatser for elopvarmning (80 kWh pr. m² boligareal) til at fastsætte den private andel af elforbruget, da der ikke forelå bimålere eller dokumentation for den faktiske fordeling. Denne afgørelse blev betragtet som en konsekvensrettelse af en sideløbende afgørelse vedrørende elafgift for samme periode, jf. Momslovens § 37, stk. 1 og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Klageren gjorde gældende, at standardsatserne var for høje, da de ikke tog højde for den lavere energiudgift ved brug af jordvarmeanlæg, og at der skulle foretages et konkret skøn. Klageren henviste til, at Skattestyrelsen i en senere sag (vedrørende en anden periode) havde accepteret at nedsætte det private forbrug til 1/3 af standardsatsen, baseret på SKM2001.519.HR om varmegenvinding, hvilket klageren mente skulle anvendes analogt. Klageren påstod, at det private forbrug skulle fastsættes til 7.000 kr. årligt (kostpris).

Skattestyrelsen fastholdt derimod, at de vejledende satser skulle anvendes, idet de tjener som alternativ til faktisk måling, og at SKM2001.519.HR om overskudsvarme ikke var relevant for jordvarmeanlæg. Skattestyrelsen pointerede også, at momsfradraget for bolig til virksomhedens indehaver var begrænset, jf. Momslovens § 42, stk. 1, nr. 2, og at momsfordelingen ifølge Momsbekendtgørelsens § 18 normalt følger den skattemæssige fordeling.

Landsskatteretten hjemviste Skattestyrelsens afgørelse til fornyet behandling.

Landsskatteretten konstaterede, at Skattestyrelsens regulering af fradrag for driftsomkostninger for indkomståret 2017, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, og nedsættelsen af fradrag for indgående moms for perioden 1. juli 2016 – 30. juni 2017, jf. Momslovens § 38, stk. 2, var en konsekvens af den skønsmæssige fordeling af elforbruget fastsat i Skattestyrelsens afgørelse af 6. september 2019 (vedrørende elafgiften).

Da afgørelsen af 6. september 2019 ligeledes var påklaget og Landsskatteretten i den verserende sag skulle fastsætte den korrekte skønsmæssige fordeling mellem privat og erhvervsmæssigt forbrug, skulle reguleringen af fradrag for driftsomkostninger og momsfradrag følge denne nye fordeling.