Search for a command to run...
Dato
20. maj 2025
Hoved Emner
Fradrag og afskrivninger
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Driftsomkostninger, Momsfradrag, Privatforbrug, Skønsmæssig ansættelse, Elektricitet, Jordvarmeanlæg, Blandet benyttelse
Relaterede love
Sagen omhandler Landsskatterettens behandling af en klage vedrørende Skattestyrelsens nedsættelse af en enkeltmandsvirksomheds fradrag for driftsomkostninger og indgående moms relateret til indkøbt elektricitet for indkomståret 2017 og momsperioden 1. juli 2016 – 30. juni 2017. Virksomheden, der drev hundepension og landbrug på en ejendom med et jordvarmeanlæg, havde kun én elmåler, hvilket nødvendiggjorde en skønsmæssig fordeling af forbruget mellem erhverv og privat.
Skattestyrelsen havde nedsat fradragene, idet de anvendte vejledende standardsatser for elopvarmning (80 kWh pr. m² boligareal) til at fastsætte den private andel af elforbruget, da der ikke forelå bimålere eller dokumentation for den faktiske fordeling. Denne afgørelse blev betragtet som en konsekvensrettelse af en sideløbende afgørelse vedrørende elafgift for samme periode, jf. Momslovens § 37, stk. 1 og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Klageren gjorde gældende, at standardsatserne var for høje, da de ikke tog højde for den lavere energiudgift ved brug af jordvarmeanlæg, og at der skulle foretages et konkret skøn. Klageren henviste til, at Skattestyrelsen i en senere sag (vedrørende en anden periode) havde accepteret at nedsætte det private forbrug til 1/3 af standardsatsen, baseret på SKM2001.519.HR om varmegenvinding, hvilket klageren mente skulle anvendes analogt. Klageren påstod, at det private forbrug skulle fastsættes til 7.000 kr. årligt (kostpris).
Skattestyrelsen fastholdt derimod, at de vejledende satser skulle anvendes, idet de tjener som alternativ til faktisk måling, og at SKM2001.519.HR om overskudsvarme ikke var relevant for jordvarmeanlæg. Skattestyrelsen pointerede også, at momsfradraget for bolig til virksomhedens indehaver var begrænset, jf. Momslovens § 42, stk. 1, nr. 2, og at momsfordelingen ifølge Momsbekendtgørelsens § 18 normalt følger den skattemæssige fordeling.
Landsskatteretten hjemviste Skattestyrelsens afgørelse til fornyet behandling.
Landsskatteretten konstaterede, at Skattestyrelsens regulering af fradrag for driftsomkostninger for indkomståret 2017, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, og nedsættelsen af fradrag for indgående moms for perioden 1. juli 2016 – 30. juni 2017, jf. Momslovens § 38, stk. 2, var en konsekvens af den skønsmæssige fordeling af elforbruget fastsat i Skattestyrelsens afgørelse af 6. september 2019 (vedrørende elafgiften).
Da afgørelsen af 6. september 2019 ligeledes var påklaget og Landsskatteretten i den verserende sag skulle fastsætte den korrekte skønsmæssige fordeling mellem privat og erhvervsmæssigt forbrug, skulle reguleringen af fradrag for driftsomkostninger og momsfradrag følge denne nye fordeling.
Landsskatteretten hjemviste derfor reguleringen af fradrag for driftsomkostninger og moms til Skattestyrelsen med henblik på at foretage de nødvendige konsekvensrettelser, når den underliggende afgørelse vedrørende den skønsmæssige fordeling var truffet.

Kursus afholdes:
4. november 2025 i Hvidovre
6. november 2025 i Vejle

Sagen omhandler en klage over SKATs regulering af fratrukne mineralolie- og elafgifter samt moms af elafgift, relateret til den private andel af energiforbruget i en landbrugsvirksomhed. Klageren driver mælkeproduktion, hvor stuehuset opvarmes ved varmegenvinding fra mælkekøletanken. Der er kun én elmåler på ejendommen, som registrerer det samlede forbrug til både bolig- og erhvervsmæssige formål.
SKAT havde oprindeligt reguleret tilbagebetaling af olieafgift og elafgift samt moms, idet den private andel af elforbruget til lys, husholdning, opvarmning og varmt vand i stuehuset blev skønsmæssigt beregnet. SKAT anvendte en effektfaktor på 3 for varmegenvindingsanlægget og standardsatser for elforbrug til opvarmning (80 kWh/m2) og varmt vand (3.000 kWh for 1 person), samt 4.000 kWh til lys og husholdning. Dette resulterede i en yderligere privat andel af el på 7.986 kWh.
| Privat andel af el (26.960 kWh /effektfaktor 3) | 8.986 kWh |
|---|---|
| Varmt vand 1 person | 3.000 kWh |
| Lys og husholdning | 4.000 kWh |
| I alt | 15.986 kWh |
| Selvangivet | 8.000 kWh |
| Yderligere privat andel af el | 7.986 kWh |
Klageren påstod principalt, at der ikke skulle ske reduktion med overskudsvarmeafgift, da der alene var tale om bortskaffelse af spildvarme fra mælkekølingen, og anlægget var dimensioneret efter mælkekølingens behov. Subsidiært påstod klageren, at eventuel korrektion skulle ske efter Elafgiftsloven § 11, stk. 9-11 på grundlag af ca. 9 GJ, og at momskorrektionen skulle beregnes med udgangspunkt i energiafgiften af nyttiggjort overskudsvarme. Klageren henviste til SKM2001.519.HR og SKM2006.352.LSR og argumenterede for, at kun en mindre del af den producerede varme skulle anses for nyttiggjort, og at en stor del af stuehuset reelt blev opvarmet som et resultat af spildvarmen, ikke som et primært formål.
SKAT fastholdt under sagens behandling, at uanset om varmen blev opgjort ved måling eller skøn, skulle tilbagebetalingen af afgiften nedsættes med den private andel. SKAT indstillede dog en ændring af afgørelsen vedrørende opgørelse af afgift af overskudsvarmeforbrug i stuehus og medarbejderbolig, således at der i stedet skete en reduktion af den godtgørelsesberettigede elafgift med 2.611 kr., hvoraf stuehusets andel udgjorde 1.921 kr. SKAT henviste til Punktafgiftsvejledningen afsnit F.6.8.7, der angiver, at skønsmæssig fordeling kan tage udgangspunkt i standardsatser, og at der ikke skal korrigeres yderligere for sæsonudsving, medmindre der er helt særlige omstændigheder.

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der driver reklamebureau med skilt- og folieløsninger fra en ejendom, der både...
Læs mere
Sagen omhandlede en virksomhed, der fremstillede termiske mannequiner, og som delvist blev drevet fra virksomhedsejerens...