Search for a command to run...
Dato
19. marts 2025
Udsteder
Domstolen
Land
Letland
Dommer
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater, Letland
Dokument
Nøgleord
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Augstākā tiesa (Senāts) i Letland vedrørende fortolkningen af direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, især i forbindelse med aftaler indgået med mindreårige sportsudøvere.
SIA »A«, en erhvervsdrivende inden for sportslig udvikling og karrierefremme, sagsøgte C (en basketballspiller) samt dennes forældre (D og E) for manglende betaling. Kravet udsprang af en standardaftale indgået i 2009, da C var 17 år, som forpligtede ham til at betale SIA »A« et vederlag svarende til 10% af alle hans nettoindtægter i de følgende 15 år, mod levering af diverse støttetjenesteydelser. De lettiske domstole havde i første og anden instans erklæret vilkåret urimeligt, hvilket førte til kassationsappel.
Hovedspørgsmålene, som den forelæggende ret rejste, drejede sig om, hvorvidt C havde status som »forbruger« i henhold til direktiv 93/13/EØF, og om det langvarige indtægtsdelingsvilkår kunne underkastes en urimelighedsvurdering i lyset af dets varighed og C's mindreårighed på tidspunktet for aftalens indgåelse.
Domstolen fastslog, at direktiv 93/13/EØF finder anvendelse på aftalen, og præciserede de nationale domstoles beføjelser og forpligtelser ved vurderingen af det omstridte kontraktvilkår.
Domstolen bekræftede, at aftalen er omfattet af direktiv 93/13/EØF. En mindreårig »lovende« spiller, som ikke er professionel på tidspunktet for aftalens indgåelse, har status som »forbruger« i henhold til artikel 2, litra b), uanset at spilleren senere opnår professionel status. Forbrugerstatus vurderes objektivt på tidspunktet for aftalens indgåelse.
| Spørgsmål | Domstolens svar (Fortolkning af 93/13/EØF) |
|---|---|
| Kan vederlagsvilkåret (10% i 15 år) undtages fra urimelighedsvurdering (Artikel 4, stk. 2)? | Ja, vilkåret vedrører aftalens hovedgenstand og prisen. Det kan kun vurderes, om det er urimeligt, hvis det ikke er affattet klart og forståeligt. Dog er Artikel 8 ikke til hinder for, at national lovgivning tillader en strengere vurdering. |
| Er vilkåret klart og forståeligt (Artikel 5)? | Nej, hvis forbrugeren (og dennes repræsentanter) ikke modtog tilstrækkelige oplysninger til at vurdere de potentielle økonomiske konsekvenser af aftalen, som f.eks. arten af de ydelser, der leveres, og det præcise beregningsgrundlag for vederlaget. |
| Må den nationale ret nedsætte et urimeligt vederlag? (Artikel 6, stk. 1) | Nej. Artikel 6, stk. 1, er til hinder for, at den nationale domstol ændrer indholdet af et urimeligt vilkår (f.eks. ved at nedsætte betalingen til tjenesteyderens reelle udgifter). Vilkåret skal alene erklæres ugyldigt for at opretholde direktivets afskrækkende virkning. |
Domstolen understregede, at ved vurderingen af vilkårets urimelighed skal den nationale ret tage hensyn til den omstændighed, at forbrugeren var mindreårig på tidspunktet for aftalens indgåelse, og at barnets tarv i henhold til chartrets artikel 24, stk. 2, skal komme i første række, da den nationale ret gennemfører EU-retten (Direktiv 93/13/EØF).
Afgørelsen fastlægger flere vigtige principper vedrørende forbrugeraftaler, særligt i relation til standardkontrakter og udsatte forbrugergrupper.
Kursus afholdes:
8. oktober i Hvidovre
9. oktober i Aarhus
Kurset giver deltagerne en grundig indføring i EU's nye løngennemsigtighedsdirektiv og dets praktiske im...
Læs mere
Lignende afgørelser
EU-Domstolen
Banco Español de Crédito (Banesto) anlagde sag mod Joaquín Calderón Camino vedrørende manglende betaling af et forbrugslån. Sagen ...
EU-Domstolen
Sagen omhandler fortolkningen af Rådets direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler. Den præjudicielle forel...
EU-Domstolen
Dumitru og Ileana Tarcău anlagde sag mod Banca Comercială Intesa Sanpaolo România SA m.fl. vedrørende en garantiaftale med sikkerh...
