Search for a command to run...
Dato
19. marts 2025
Udsteder
Domstolen
Land
Tyskland
Dommer
EU’s institutioner og organer, Finland, Tyskland, Europa-Kommissionen, Grækenland, EU-medlemsstater
Dokument
Nøgleord
Denne sag om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af begrebet "sædvanligt opholdssted" i artikel 8, litra a) og b), i Rådets forordning (EU) nr. 1259/2010 (Rom III-forordningen), som fastsætter lovvalgsregler for skilsmisse og separation. Sagen udspringer af en tvist mellem to tyske statsborgere, DL og PQ, hvor PQ er udsendt som diplomatisk repræsentant for Tyskland i Moskva (Rusland).
Ægtefællerne boede i Berlin i over et årti, før de i 2019 flyttede til Moskva i forbindelse med PQ’s tjeneste ved den tyske ambassade. De bevarede dog deres bolig og tætte sociale bånd til Tyskland. Efter DL's tilbagevenden til Berlin i maj 2021 indgav PQ en skilsmissebegæring i Tyskland.
Det centrale spørgsmål for den forelæggende tyske ret (Bundesgerichtshof) var, om lovvalget for skilsmissen skulle falde på tysk eller russisk ret. Lovvalget er afgørende for, om der ex officio skal træffes afgørelse om udligning af pensionsrettigheder i Tyskland, hvilket er standard under tysk ret, men ikke nødvendigvis under russisk ret. Den tyske appeldomstol havde tidligere fastslået russisk lov, idet Moskva blev anset for ægtefællernes seneste sædvanlige opholdssted i henhold til Rom III-forordningen. DL argumenterede for, at PQ’s diplomatiske status og det midlertidige ophold i en "tysk enklave" i Moskva forhindrede Rusland i at blive betragtet som det sædvanlige opholdssted.
Bundesgerichtshof spurgte Domstolen, efter hvilke kriterier ægtefællernes sædvanlige opholdssted skal fastlægges, især i lyset af:
| Kriterium | Spørgsmålets essens | Domstolens position (Kort) |
|---|---|---|
| Diplomatisk status | Hvorvidt den ene ægtefælles status som diplomat i modtagerstaten påvirker eller udelukker etableringen af sædvanligt opholdssted dér? | Er principielt til hinder, men ikke udelukket efter en samlet vurdering. |
| Fysisk tilstedeværelse | Skal ægtefællerne have været fysisk til stede i en stat i længere tid for at have sædvanligt opholdssted dér? | Er et indicium for stabilitet, men ikke afgørende i sig selv for diplomater. |
| Integration | Kræves der en vis familiemæssig og social tilknytning til den pågældende stat? | Ja, integration konkretiserer intentionen om at etablere midtpunktet for interesser. |
Domstolen fastslog, at begrebet "sædvanligt opholdssted" i Rom III-forordningen skal fortolkes autonomt og ensartet i hele EU og principielt er kendetegnet ved to elementer: et subjektivt element (ønske om at etablere det sædvanlige midtpunkt for sine interesser) og et objektivt element (tilstedeværelse med tilstrækkelig stabilitet).
Domstolen anerkendte det nære forhold mellem Rom III-forordningen (1259/2010) og Bruxelles IIa-forordningen (2201/2003) og fastslog, at fortolkningen af "sædvanligt opholdssted" skal være i overensstemmelse med den praksis, der er udviklet i forbindelse med sidstnævnte.
Med hensyn til diplomatisk repræsentation udtalte Domstolen, at:
En af ægtefællernes egenskab af diplomatisk repræsentant og dennes tjenstlige udsendelse til modtagerstaten principielt er til hinder for, at ægtefællernes »sædvanlige opholdssted« anses for at skulle fastlægges i denne stat.
Denne antagelse bygger på, at en diplomats ophold i modtagerstaten primært er erhvervsmæssigt, dikteret af tjenestebehovet i udsenderstaten og derfor principielt midlertidigt. Dette stemmer ikke overens med intentionen om varigt at etablere sit midtpunkt for interesser.
Ikke desto mindre er den diplomatiske status ikke i sig selv afgørende for at udelukke sædvanligt opholdssted i modtagerstaten. Det påhviler den nationale ret at foretage en samlet vurdering af samtlige faktiske omstændigheder i den konkrete sag. Dette skal omfatte:
I den konkrete sag indikerede det faktum, at ægtefællerne bevarede en bolig i Tyskland med henblik på tilbagevenden, samt opretholdelsen af formueinteresser og familiemæssige bånd dér, at midtpunktet for deres interesser forblev i Tyskland, medmindre den nationale ret fandt andet baseret på en fuldstændig analyse.

Kursus afholdes:
11. november 2025 Hvidovre
18. november 2025 Vejle
Lignende afgørelser

Skatterådet
Skatterådet har taget stilling til, om en person, der bor og driver virksomhed i Frankrig, men hvis ægtefælle og børn bor i Danmar...

Landsskatteretten
Sagen omhandlede et bindende svar vedrørende en persons skattemæssige situation i en dobbeltdomicilsituation mellem Danmark og Bel...

Skatterådet
Skatterådet har taget stilling til spørgsmålet om en dansk statsborgers skattemæssige hjemsted i henhold til dobbeltbeskatningsove...