Search for a command to run...
Dato
19. marts 2025
Udsteder
Domstolen
Land
Frankrig
Dommer
Polen, Europa-Kommissionen, Spanien, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater, Frankrig
Dokument
Nøgleord
Sagen omhandler fortolkningen af Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre (EAW) i en situation, hvor der opstår konflikt mellem en EAW og en anmodning om udlevering fra et tredjeland (Schweiz).
Tvisten opstod i forbindelse med en straffesag mod OP, en fransk statsborger, der var tiltalt i Frankrig for organiseret kriminalitet. Da OP blev anholdt i Spanien, udstedte den franske ret (Tribunal judiciaire de Marseille) en EAW.
Samtidig havde Schweiz fremsat en udleveringsanmodning mod OP. De spanske myndigheder besluttede at give forrang til udleveringen til Schweiz, i henhold til national lovgivning, der tillægger Ministerrådet (et organ under den udøvende magt) denne afgørelseskompetence, angiveligt uden mulighed for appel. Den franske ret stillede derfor spørgsmål om, hvorvidt denne nationale praksis er forenelig med EU-retten, specifikt kravene i Rammeafgørelse 2002/584 og retten til effektive retsmidler.
Det centrale spørgsmål var, om begrebet »den kompetente myndighed« i rammeafgørelsens artikel 16, stk. 3, udelukkende dækker judicielle myndigheder, og om den trufne forrangsafgørelse skal kunne prøves ved domstolene.
Domstolen fastslog, at Rammeafgørelse 2002/584, artikel 16, stk. 3, skal fortolkes således, at et organ henhørende under den udøvende magt kan træffe afgørelse om, hvilken akt (EAW eller udleveringsanmodning) der skal have forrang, men at denne afgørelse skal kunne gøres til genstand for en effektiv domstolsprøvelse.
Domstolen lagde vægt på sondringen i Rammeafgørelsen mellem situationer, der udelukkende vedrører EAW’er (hvor den »judicielle myndighed« skal afgøre konflikten, jf. artikel 16, stk. 1) og situationer, der involverer tredjelandsudlevering (hvor den »kompetente myndighed« træffer afgørelse, jf. artikel 16, stk. 3).
»Udleveringsprocedurer, der bl.a. er reguleret ved internationale aftaler, hviler nemlig på princippet om gensidighed mellem de berørte stater og indebærer politiske og diplomatiske overvejelser.«
Denne forskel retfærdiggør, at medlemsstaterne kan tildele afgørelseskompetencen til et organ under den udøvende magt for at tage højde for de politiske og diplomatiske aspekter, som er typiske for udleveringssager.
Selvom medlemsstaten har skønsmargen til at udpege den kompetente myndighed, må denne skønsmargen ikke tilsidesætte grundlæggende EU-rettigheder. Domstolen understregede, at retten til effektive retsmidler, sikret ved chartrets artikel 47, stk. 1, kræver, at afgørelsen kan prøves effektivt af en domstol:
Afgørelsen styrker retsstatsprincippet i FSF-området ved at afbalancere medlemsstaternes kompetence til at håndtere udleveringssager over for tredjelande med kravet om overholdelse af grundlæggende rettigheder.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte
Lignende afgørelser

EU-Domstolen
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Constitucional (Spanien) vedrørende fortolkningen af artikel 4a...

EU-Domstolen
Melvin West-sagen omhandler fortolkningen af artikel 28, stk. 2, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordr...

EU-Domstolen
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Constanţa (Rumænien) vedrørende fortolkningen af Rådets r...