Genoptagelse af foreløbig fastsat A-skat og AM-bidrag grundet manglende dokumentation for afsendelse af afgørelser

Sagen omhandlede et selskabs anmodning om at få genoptaget og ændret foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag for perioden juli til december 2012 til nulindberetninger. Selskabet havde ikke indberettet for perioderne, hvorfor Skattestyrelsen (dengang SKAT) havde foretaget skønsmæssige fastsættelser i henhold til Opkrævningslovens § 4, stk. 1. Selskabet betalte de fastsatte beløb i 2015 efter inddrivelsesskridt.

I 2018 anmodede selskabet om genoptagelse med den begrundelse, at der ikke havde været ansatte i den pågældende periode. Skattestyrelsen afviste anmodningen med henvisning til, at kravet var forældet efter den 3-årige frist i Forældelsesloven § 3, stk. 1, da der var gået mere end tre år siden indberetningsfristerne i 2012.

Selskabet påstod, at de var berettigede til genoptagelse, da der ikke havde været ansatte, og at de indbetalte beløb derfor udgjorde et tilgodehavende, som ikke kunne forældes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle vurdere, om selskabet kunne få genoptaget sine foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag for juli til december 2012. Skattestyrelsen havde afvist anmodningen med henvisning til forældelse.

Forældelse

Landsskatteretten fastslog, at Skattestyrelsens afvisning på baggrund af forældelse var forkert. Retten henviste til, at et krav på tilbagebetaling af et beløb, der er betalt med urette, stiftes på betalingstidspunktet. Selskabet betalte de foreløbige fastsættelser den 26. august 2015. Anmodningen om genoptagelse blev fremsat den 22. marts 2018, hvilket er inden for den 3-årige forældelsesfrist i Forældelseslovens § 3, stk. 1. Kravet var derfor ikke forældet.

Genoptagelse på grund af sagsbehandlingsfejl

Da reglerne i skatteforvaltningsloven ikke finder anvendelse på foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag, blev spørgsmålet om genoptagelse vurderet ud fra almindelige forvaltningsretlige principper om ulovbestemt remonstration.

Landsskatteretten lagde afgørende vægt på, at Skattestyrelsen ikke kunne dokumentere, at afgørelserne om de foreløbige fastsættelser nogensinde var blevet sendt til selskabet. En forvaltningsmyndighed har bevisbyrden for, at en afgørelse er meddelt til adressaten. Manglende meddelelse er en væsentlig retlig mangel, som betyder, at afgørelsen er ugyldig og ikke kan håndhæves.

Da Skattestyrelsen ikke kunne løfte denne bevisbyrde, fandt Landsskatteretten, at der forelå en så væsentlig sagsbehandlingsfejl, at selskabet var berettiget til genoptagelse.