Fradragsret ved dobbelt skattepligt til Danmark og Grønland

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for forskellige udgifter i indkomståret 2018, herunder renteudgifter på offentlig gæld, negativt afkast på livsforsikring, fagligt kontingent, arbejdsløshedsforsikring, betalt underholdsbidrag og renter i forbindelse hermed, samt indbetalinger til pensionsordning. Klageren havde i perioden marts 2017 til august 2018 arbejdet og opholdt sig i Grønland, men bevarede sin bopæl i Danmark.

Faktiske oplysninger

Klageren var tilmeldt en dansk adresse fra april 2014 til juli 2020 og havde en lejekontrakt for en lejlighed i Danmark. Fra marts 2017 til august 2018 arbejdede klageren i Grønland. En ansøgning om fritagelse for dansk skattetræk til Grønland viste, at klageren bevarede sin bopæl i Danmark, og at de grønlandske skattemyndigheder forskudsregistrerede klageren som bosat i Grønland, da opholdet forventedes at vare over seks måneder. Klageren indbetalte i maj 2018 et større beløb til Gældsstyrelsen, der dækkede restancer vedrørende underholdsbidrag inklusiv renter. Klageren havde desuden udgifter til fagligt kontingent, arbejdsløshedsforsikring og negativt afkast på livsforsikring i 2018.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen genoptog klagerens skatteansættelse for 2018 og forhøjede grundlaget med 5.925 kr. Skattestyrelsen anerkendte, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, men fandt, at klageren også var fuldt skattepligtig til Grønland. På baggrund af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Grønland, artikel 4, stk. 2, blev klageren anset for skattemæssigt hjemmehørende i Grønland i perioden 13. marts 2017 til 8. august 2018, da opholdet oversteg seks måneder. Dette medførte, at klageren kun kunne fratrække udgifter, der vedrørte indtægter, som Danmark havde beskatningsret til, jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 2.

Skattestyrelsen godkendte kun delvist fradrag for renteudgifter af offentlig gæld (2.294 kr. ud af 5.735 kr.) og for fagligt kontingent (420 kr. ud af 1.008 kr.) samt arbejdsløshedsforsikring (2.365 kr. ud af 5.676 kr.), da disse udgifter kun kunne fradrages for perioden efter hjemkomst til Danmark. Fradrag for underholdsbidrag og tilhørende renter (264.608,90 kr.) blev afvist fuldstændigt, da de blev betalt i perioden, hvor klageren var skattemæssigt hjemmehørende i Grønland, og ikke vedrørte indtægter, som Danmark havde beskatningsret til. Fradrag for negativt afkast på livsforsikring blev godkendt med 1.415 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren fastholdt, at han aldrig havde opgivet sin danske bopæl og skattepligt, og at han derfor skulle have fuldt fradrag for alle de omstridte udgifter, herunder underholdsbidrag og renter samt indbetalinger til pensionsordning. Klageren henviste til, at han havde lejlighed, kæreste og andre tilhørsforhold i Danmark, og at hans hjemsted derfor var Danmark i henhold til centrum for livsinteresser-kriteriet i dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Klageren anførte, at han udelukkende havde været i Grønland for at arbejde og aldrig havde søgt om skattefritagelse.