Landsskatteretten stadfæster afslag på omgørelse af udbytteudlodning

Sagen omhandler en anmodning om omgørelse af en udbytteudlodning fra et selskab til dets eneanpartshaver. Udlodningen på 2 mio. kr. skulle bruges til at indfri et ulovligt aktionærlån. En del af udbyttet bestod af selskabets fordring på anpartshaveren (selve lånet), hvilket er en udlodning af andre værdier end kontanter.

Problemet opstod, fordi udlodningen blev gennemført uden den selskabsretligt påkrævede vurderingsberetning. Dette medførte, at udlodningen blev anset for ulovlig efter selskabsloven, og Skattestyrelsen beskattede hele beløbet som almindeligt udbytte hos anpartshaveren.

Klageren anmodede om omgørelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 29 med det formål at tilbageføre udlodningen, få udarbejdet den manglende vurderingsberetning og derefter gennemføre udlodningen korrekt, således at indfrielsen af aktionærlånet kunne ske skattefrit. Klageren argumenterede for, at udbyttebeskatningen var en væsentlig og utilsigtet skattemæssig konsekvens af en procedurefejl.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og afviste anmodningen om omgørelse. Retten baserede sin afgørelse på to hovedargumenter:

1. Faktisk og civilretlig umulighed: Landsskatteretten lagde vægt på, at selskabets fordring på klageren (det ulovlige aktionærlån) blev endeligt indfriet den 10. juli 2014 ved modregning i udbyttet. Fordringen ophørte dermed med at eksistere længe før anmodningen om omgørelse blev indgivet i 2018. Med henvisning til Højesterets praksis (bl.a. SKM2024.44.HR og SKM2018.624.HR) er det en grundlæggende betingelse for omgørelse, at det er civilretligt og faktisk muligt at tilbageføre dispositionen, så parterne stilles som om, den aldrig havde fundet sted. Da fordringen var ophørt, var det ikke længere muligt at genskabe den oprindelige retsstilling, hvor selskabet var kreditor.

2. Ingen utilsigtede skattemæssige virkninger: Retten fandt, at betingelsen i Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 2 ikke var opfyldt. Beskatning af et kontant udbytte er en påregnelig, kendt og tilsigtet skattemæssig konsekvens. Selvom generalforsamlingen oprindeligt havde til hensigt at udlodde fordringen (et ikke-kontant aktiv), hvilket krævede en vurderingsberetning, valgte man at gennemføre en kontant udlodning uden denne beretning. Den deraf følgende udbyttebeskatning kan derfor ikke anses for en "utilsigtet" virkning. Det forhold, at en anden fremgangsmåde kunne have ført til et skattefrit resultat, ændrer ikke ved, at konsekvenserne af den valgte fremgangsmåde var forudsigelige.